Mine værktøjer

Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

et stykke vådt sæbe

 

Spørgsmålstegn Spørgsmål:

Kan man sige et stykke vådt sæbe, eller hedder det et stykke våd sæbe?

Udråbstegn Svar:

Udtrykket et stykke vådt sæbe er nok lidt usædvanligt. I mere formelt sprog vil fælleskønsformen et stykke våd sæbe være at foretrække fordi tillægsordet våd lægger sig til fælleskønsordet sæbe, men i uformelt sprog, især i talesprog, findes den anden konstruktion. I Sprognævnets samlinger er tre parallelle udtryk registreret: "et stykke pålideligt mekanik" (Berlingske Tidende 29.6.1972), "et stykke smukt dansk prosa" (Kr. Hvidt: Edvard Brandes, Portræt af en radikal blæksprutte, 1987) og "et spændende stykke internt politisk historie" (Information 28.9.1989).

Uddybning:

Det lidt usædvanlige i konstruktionen er at tillægsordet er placeret mellem stykke og sæbe, og et stykke sæbe er i den grad et fast udtryk. En mere normal konstruktion ville være et vådt stykke sæbe, et nyt stykke sæbe, et pålideligt stykke mekanik, et spændende internt stykke politisk historie.

Senest redigeret til sproget.dk 18.12.2007
Fra Nyt fra Sprognævnet 1991/2

Sidst opdateret 10/11 2009 11:26