Mine værktøjer

Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

bindestreg i sammensætninger med forkortelser

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Kan man skrive email som her - uden bindestreg? Og hvordan skrives emailadresse?

UdråbstegnSvar:

Ordet e-mail skal skrives med bindestreg, for der bruges bindestreg i sammensætninger med forkortelser (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001, s. 724, §63.3), og e'et i e-mail er jo en forkortelse for electronic, 'elektronisk'. På samme måde er der bindestreg i fx tv-program, skole-tv, VM-kamp, hf-elev, 2.-plads, B.T.-læsere og ph.d.-studerende.

Uddybning:

Når sådanne sammensætninger med bindestreg indgår som førsteled i andre sammensætninger, sættes der yderligere en bindestreg før det sidste ord (jf. Retskrivningsordbogen, 3. udg., 2001 , s. 726, §63.7.a). Der skal altså to bindestreger i e-mail-adresse. Ligeledes skal der to bindestreger i fx S-togs-station og skole-tv-program.

  1. Fra Dansk Sprognævns svarbase
  2. Anita Ågerup Jervelund, 08.05.2006
  3. Redigeret til sproget.dk 04.04.2007 af Ida Elisabeth Mørch
Sidst opdateret 09/12 2011 11:06