Mine værktøjer

Ugens ord

adj. (jetzig. Holb.NF.II.64). som findes for tiden, for øjeblikket; nuværende. saadant (dvs.: Anholt-satiren i Peder Paars) kand icke meere touchere itzige Indbyggere end Danske, Norske, Tydske. Holb.Paars.)(8r. KomGrønneg.II. 140. naar jeg de første Guld-Christne betragter, | Den Iver, den Møye, den Kamp, de har haft, | Og merker vor itzige Christendoms Fagter.Brors.223. Tychon.AB.b1v. Cit.1771.(HistMKbh.2R.II.135).

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

Findes ordet?

Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan således sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger.

Almindeligvis står ordet brunhåret ikke i ordbøgerne. Men det ville være meningsløst at hævde at ordet ikke eksisterer af den grund. For selvom det måske ikke er lige så almindelig brugt som fx rødhåret, så kan man uden videre danne ordet – parallelt med bl.a. rødhåret, gråhåret og hvidhåret, der alle står i Retskrivningsordbogen.

Sprognævnets ordsamling
Dansk Sprognævn har registreret nye ord i
dansk siden nævnets oprettelse i 1955. En del
af nævnets ordsamling består af papirudklip fra
fx blade og aviser.

 

Nye ord bliver ikke godkendt

Dansk Sprognævn tager stilling til hvordan ord i det danske sprog skal staves, men der er ikke nogen institution der godkender ord, altså officielt anerkender dem som en del af det danske ordforråd. Ord opstår hos sprogbrugerne, og det er sprogbrugerne der ved at bruge eller lade være med at bruge dem bestemmer om ord er udbredte og almindeligt kendte, eller om de forsvinder ud af sproget.

Hvorfor er nogle ord ikke med i ordbøgerne?

Masser af ord i det danske sprog er ikke med i nogen ordbøger.

To af de almindeligste forklaringer på at et ord ikke står i en eller flere ordbøger, er:

  • Ordet er nyt
    Ordet kan være så nyt at der ikke har været mulighed for at få det med i en ordbog endnu. Fx kan man ikke finde at podcaste ('at distribuere lyd eller video over internettet') eller at google ('at slå noget op ved hjælp af søgemaskinen Google') i nogen ordbøger endnu, men de kommer muligvis med i fremtidige ordbøger.
  • Ordet kan dannes uden videre
    Sammensætninger af to eller flere ord kan fx dannes ved at sætte madkasse sammen med låg så man får ordet madkasselåg. Antallet af sammensætninger er principielt uendeligt. Man vil altid kunne danne nye sammensætninger, og der er derfor masser af sammensætninger der ikke står i ordbøgerne.
    Afledninger kan fx dannes ved at sætte tillægsordet frisk sammen med afledningsendelsen -hed så man får navneordet friskhed. Masser af den slags afledninger står ikke i ordbøgerne, fx kan man hverken finde enighed eller sløvhed i Retskrivningsordbogen. Men som sprogbruger kan man frit danne og anvende den slags afledninger.

Hvor kan man slå ordet op?

Rigtigt mange ord kan man faktisk finde i ordbøger hvis bare man kigger i den rigtige, fx i en ordbog over fagsprog eller slang. Hvis du er på jagt efter et bestemt ord, kan du måske hente hjælp i sproget.dk's samling af link til elektroniske ordbøger.

til toppen af siden

Sidst opdateret 22/10 2009 16:34