Bander unge mere end andre generationer?
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer. Men der er forskel på hvilke bandeord de unge bruger i forhold til de andre generationer.
Klip: Interview med Marianne Rathje, forsker ved Dansk Sprognævn (subclip 1).
Er det en udbredt opfattelse at unge bander mere end andre?
Der er nok mange der tror at unge bander mere end andre, og en af grundene kan altså være at de unge bruger nogle andre bandeord end de ældre brugte i deres tid.
Klip: Interview med Marianne Rathje, forsker ved Dansk Sprognævn (subclip 2).
Er vores sprog blevet mere råt?
Mange er bekymrede for om vores sprog er blevet mere råt i dag end det var tidligere, men der er ikke nogen undersøgelser der dokumenterer at det skulle være sådan fat. I det hele taget er det vanskeligt at undersøge sådan noget, for det er meget subjektivt hvad man synes er "råt sprog".
Klip: Interview med Marianne Rathje, forsker ved Dansk Sprognævn (subclip 3).
Marianne Rathje: "Generationssprog – myte eller virkelighed?". Findes i: Nyt fra Sprognævnet (nr. 4, 2008, side 1-6) og kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.