Du er her: Forside Råd og regler Vidste du

 

Vidste du

Mente du

Når du har søgt på et ord på sproget.dk, kommer der et eller flere forslag frem om ord der ligner (også selvom det søgte ord findes). Funktionen skal gøre det lettere at finde ord som man er usikker på stavningen af.

Vidensdeling/videndeling

Et fuge- eller bindebogstav er det s, e eller er der kan binde to ord sammen, fx e i vikingeskib, s i biblioteksbog og er i blomsterhandler. Slå første ord i sammensætningen op i Retskrivningsordbogen, så vil du ofte finde svaret på hvilket bogstav du skal bruge. I ord med viden er s valgfrit.

Skældsord og bandeord

Skældsord bruges til at fornærme en anden, fx idiot. Bandeord forstærker den følelse man udtrykker, fx fandeme. Læs mere under temaet om bandeord.

Grammatikord

De internationale ord anbefales af Dansk Sprognævn, fx adjektiv, adverbium, verbum og substantiv, men mange har i skolen lært betegnelserne tillægsord, biord, udsagnsord og navneord

 

Nogen eller nogle

Skriv nogen hvis det betyder 'nogen overhovedet', fx jeg har ikke nogen lakridser. Skriv nogle hvis det betyder 'et par stykker', fx de spiste nogle æbler

Hvornår skal I med stort?

Husk at I skal med stort når man henvender sig til flere personer (jer og jeres skal ikke med stort). Læs mere under typiske problemer med store eller små bogstaver.

De mest brugte ord

De ord som optræder hyppigst i danske tekster er småord som præpositioner (forholdsord), konjunktioner (bindeord) og pronominer (stedord), fx i, og, at, det. Se flere under ord og bogstaver i tal.

Russiske navne

Du kan lære at omsætte fra kyrilliske bogstaver til latinske ud fra en liste under andre ordlister. Fx bør navnet XoДopкoвcкий på dansk staves Khodorkovskij. Læs mere under transskription af russisk.

sproget.dk er på facebook

Du kan dele sider på sproget.dk via mail, twitter eller facebook. På facebook bliver du sprogets ven ved at klikke på "synes godt om" på facebook.com/sprogetdk.

Temaer i slang

Man kan lave slang om alle mulige emner. Nogle af de oplagte er fx mennesker, menneskets krop, mad og de nære ting. Læs mere under temaet om slang.

Retskrivningsreglerne

På sproget.dk kan du læse retskrivningsreglerne fra Retskrivningsordbogen, fx om enkelt eller dobbelt konsonant mellem vokaler; alfabetisering og apostrof, kommaregler, bindestregsregler og meget andet. En del af emnerne er også forklaret under typiske problemer.

Send sproget.dk videre

Hvis du vil dele en side på sproget.dk med en ven, kan du sende sidens link ved at klikke på det lille orange plusikon plusikon øverst til højre.

Linksamling

Sproget.dk har en stor linksamling, som du finder nederst til højre på alle sider. Samlingen indeholder både link til gratis ordbøger, blogs og sproginstitutioner og til betalingsordbøger.

Stort eller lille i fx 'direktør'?

En titel eller titulatur er 'den eller de titler en person har eller tiltales med' (Den Danske Ordbog). Som hovedregel skriver man med lille begyndelsesbogstav, fx direktør Petersen. Læs mere under typiske problemer med store eller små bogstaver.

Gå på opdagelse i ordmuseet

I sproget.dk's ordmuseum kan du se oversigter over Ordbog over det danske Sprogs (1918-56) ord fra forskellige fag og områder, fx rebslagersprog, biavlersprog, landbrugssprog og mange andre.

Sproglig kreativitet

Sproglig kreativitet er en af ingredienserne i slang. Fx er hotellet med de stive gardiner et slangudtryk – det betyder 'fængslet'! Læs mere under temaet om slang.

sproget.dk er på facebook

Du kan dele sider på sproget.dk via mail, twitter eller facebook. På facebook bliver du sprogets ven ved at klikke på "synes godt om" på facebook.com/sprogetdk.

Test dig selv – genitiv (ejefald)

Har du styr på hvornår der skal bruges apostrof ved genitiv? Prøv en eller flere af øvelserne om genitiv, og se om du trænger til at få opfrisket din viden under typiske problemer med genitiv.

Deres Højhed Prinsesse Athena

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler på sproglige problemfelter, fx hvordan du tiltaler de kongelige.

Sproglige huskesedler

Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning. Se fx hvornår det hedder ligge eller lægge, hans, hendes eller sin, for eller får under det man ofte glemmer.

Ét eller flere ord

Sammensætninger skrives i ét ord fordi de udtales med ét stærkt tryk, fx browservindue. Se mere under typiske problemer og i huskesedlerne Sproghjælp.

Ad eller af?

Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad. Se mere under typiske problemer og i huskesedlerne Sproghjælp.

Genitivendelser på dansk (ejefald)

På dansk findes tre genitivendelser:
-s (fx naboens æbletræ)
-’s (fx DSB’s kiosker)
-’ (fx Jonas’ cykel).
Se mere under typiske problemer og i huskesedlerne Sproghjælp.

Forkortelser og apostrof

Forkortelser der udtales som bogstaver, fx USA, tilføjer apostrof ved bøjning, fx USA’s præsident og mine cd’er er væk. Forkortelser der kan udtales som et almindeligt ord, kan valgfrit bøjes med eller uden apostrof, fx Nato's el. Natos medlemslande. Se mere i retskrivningsreglernes § 6.

-t eller -ede

– i præteritum participium (kort tillægsform): Ved faste udtryk skriv enten vi var irriteret over hende eller vi var irriterede over hende. Ved en tilstand brug den bøjede e-form, fx bluserne er meget slidte. Ved en handling brug formen med t til sidst, fx bilerne blev lejet ud. Se mere under typiske problemer og i huskesedlerne Sproghjælp.

sproget.dk er på facebook

Du kan dele sider på sproget.dk via mail, twitter eller facebook. På facebook bliver du sprogets ven ved at klikke på "synes godt om" på facebook.com/sprogetdk.

Ændringer i retskrivningen

Retskrivningsordbogen 2012 er udkommet. Det betyder at der er en del vejledninger, svar mv. som skal opdateres på sproget.dk. Du kan følge med på siden Retskrivningen på sproget.dk.

Gå på opdagelse i ordmuseet

I sproget.dk's ordmuseum kan du se oversigter over Ordbog over det danske Sprogs (1918-56) ord fra forskellige fag og områder, fx rebslagersprog, biavlersprog, landbrugssprog og mange andre.

Døves tegnsprog er ikke internationalt

Sproget er et naturligt sprog som opstår og udvikler sig blandt døve. Døve fra forskellige lande kan ikke umiddelbart kommunikere flydende. Du kan læse mere om tegnsprog under temaet Hvad er sprog?

Mente du

Når du har søgt på et ord på sproget.dk, kommer der et eller flere forslag frem om ord der ligner (også selvom det søgte ord findes).
Funktionen skal gøre det lettere at finde ord som man er usikker på stavningen af.

Startkomma

Startkommaer er de kommaer der kan sættes i starten af en ledsætning. Dansk Sprognævn anbefaler at man undlader at sætte startkomma. Læs mere i typiske problemer med komma.

Vidensdeling/videndeling

Et fuge- eller bindebogstav er det s, e eller er der kan binde to ord sammen, fx e i vikingeskib, s i biblioteksbog og er i blomsterhandler. Slå første ord i sammensætningen op i Retskrivningsordbogen, så vil du ofte finde svaret på hvilket bogstav du skal bruge. I ord med viden er s valgfrit.

Bandeord og skældsord

Skældsord bruges til at fornærme en anden, fx idiot. Bandeord forstærker den følelse man udtrykker, fx fandeme. Læs mere under temaet om bandeord.

Bindestreger

Bindestreg bruges bl.a. når en ordforbindelse sættes sammen med endnu et ord til en såkaldt gruppesammensætning, fx først til mølle-princip eller new age-musik, man kan også i nogle tilfælde have bindestreg mellem alle ordene, fx bagt-i-dag-boller.