Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Orddeling ved linjeskift Orddeling · uddybning

 

Orddeling · uddybning

Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift.
Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift.
Indhold på denne side
  • Tre grundregler
    1. Mindst én vokal på hver linje
    2. Kun almindelige konsonantforbindelser i slutningen af en linje
    3. Kun almindelige konsonantforbindelser i begyndelsen af en linje
      • To principper
      1. Orddeling der afhænger af ordets betydningsdele
      • Orddeling i forbindelse med forskellige tegn (apostrof, skråstreg, citationstegn og parentes)

      3 grundregler

      Når man deler et ord ved linjeskift, deler man altid mellem stavelser.
      Men det er ikke altid lige let at se hvor de enkelte stavelser befinder sig i et ord.
      Grundlæggende gives der tre regler der alle skal sikre at man ikke deler midt i en stavelse.
      Disse tre grundregler skal altid overholdes.

      Ikon udråbstegn lille 1. Én vokal på hver linje

      Der skal altid være mindst én vokal (selvlyd) på hver linje, dvs. både før og efter orddelingen, fx

      læ- rer
      e- lev
      klas- se

      Det betyder at man aldrig må dele enstavelsesord der kun indeholder én vokal, fx

      br- ag
      kla- ng

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når der altid skal være mindst én vokal på hver side af en orddeling, dvs. på hver linje, skyldes det at de tre grundregler alle bygger på det overordnede princip at man altid deler mellem stavelser; og en stavelse indeholder altid mindst én vokal.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille 2. Kun almindelige konsonantforbindelser i slutningen af en linje

      Konsonantforbindelse
      En konsonantforbindelse er to eller flere konsonanter (medlyde) der står ved siden af hinanden i et ord, fx st i fest eller nkl i anklage.

      En linje der indeholder en orddeling, må aldrig slutte med en konsonantforbindelse som man ikke ville kunne finde i slutningen af et almindeligt dansk ord. Når man således deler et ord umiddelbart efter to eller flere konsonanter (medlyde), skal disse sidste konsonanter også kunne stå som de sidste bogstaver i et almindeligt ord, fx

      gang- ster (da ng findes i slutningen af fx adgang og ring).
      hold- ning (da ld findes i slutningen af fx bold og affald).

       

      Det betyder at man således ikke må dele på følgende måde:

      abr- ikos (da br ikke normalt findes i slutningen af et dansk ord; korrekt: a- brikos eller abri- kos).
      sorgl- øs (da rgl normalt heller ikke findes i slutningen af et dansk ord; korrekt: sorg- løs).

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når et ord altid skal deles så de sidste konsonanter på en linje kan forekomme i slutningen af et almindeligt dansk ord, skyldes det at de tre grundregler alle bygger på det overordnede princip at man altid deler mellem stavelser; og en stavelse vil aldrig kunne slutte med en konsonantforbindelse som man ikke vil kunne finde i slutningen af et almindelig forekommende ord eller orddel.

      ikon Undtagelser

      Visse bydemåder (imperativer) kan slutte med hvad man kan kalde ualmindelige konsonantforbindelser, fx

      åbn
      ordn

      Det samme kan visse fremmedord, fx

      motocross

      Sådanne ord regnes i denne sammenhæng ikke med til almindelige ord, hvorfor man altså ikke i andre ord må dele på følgende måde:

      mobn- ing (korrekt: mob- ning)
      russ- isk (korrekt: rus- sisk (dog selvfølgelig også motocross- cykel, jf. deling af sammensætninger nedenfor))

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille 3. Kun almindelige konsonantforbindelser i begyndelsen af en linje

      En linje efter en orddeling må aldrig begynde med en konsonantforbindelse som man ikke ville kunne finde i begyndelsen af et almindeligt dansk ord. Når man deler et ord umiddelbart før to eller flere konsonanter (medlyde), skal disse første konsonanter også kunne stå som de første bogstaver i et almindeligt ord, fx

      mind- ske (da sk findes i begyndelsen af fx skab og skrælle).
      ero- bre (da br findes i begyndelsen af fx brød og bringe).

      Det betyder at man således ikke må dele på følgende måde:

      for- skning (da skn ikke normalt findes i begyndelsen af et dansk ord; korrekt: forsk- ning).
      væ- rktøj (da rkt normalt heller ikke findes i begyndelsen af et dansk ord; korrekt: værk- tøj).

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når et ord altid skal deles så de første konsonanter på en linje kan forekomme i begyndelsen af et almindeligt dansk ord, skyldes det at de tre grundregler alle bygger på det overordnede princip at man altid deler mellem stavelser; og en stavelse vil aldrig kunne begynde med en konsonantforbindelse som man ikke vil kunne finde i begyndelsen af et almindelig forekommende ord eller orddel.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden


      2 principper

      Ud over de tre grundregler findes der to sæt retningslinjer for hvordan man indenfor disse grundregler må dele et ord: ét princip der afhænger af ordets betydning, og et princip der er uafhængig at ordets betydning.

      1. princip: Orddeling der afhænger af ordets betydningsdele

      Hvis et ord består af flere betydningsbærende dele, kan man vælge at dele mellem disse. Det betyder at man må dele på en af følgende fire måder:

      Ikon udråbstegn lille Mellem hver af de enkelte ord i en sammensætning

      Sammensætninger
      En sammensætning er et ord der er sammensat af to eller flere selvstændige ord, fx fodbold og spiller i fodboldspiller eller tv og program i tv-program.
      Se evt. også "Et eller flere ord".
      Bindebogstav
      Et bindebogstav er det s eller e der i nogle sammensætninger binder to ord sammen, fx e i vikingeskib eller s i biblioteksbog

      En sammensætning kan altid deles mellem hver af de ord den består af, fx

      fod- boldbane
      fodbold- bane

      BEMÆRK: Hvis en sammensætning indeholder et bindebogstav, så deles der først efter dette, fx

      biblioteks- bog (og således ikke bibliotek- sbog).
      kalve- kød (og således ikke kalv- ekød).

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man kan dele en sammensætning mellem de enkelte ord den består af, så skyldes det at disse hver især er selvstændige ord med hver deres betydning der kan udtales hver for sig.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Efter et præfiks

      Præfiks
      Et præfiks er en uselvstændig orddel som sættes foran et ord el. en orddel og på den måde danner en afledning, fx gen- i genvælge og milli- i millimeter.

      Et ord der begynder med et præfiks, kan altid deles umiddelbart efter dette, fx

      gen- bruge, hvor suffikset gen (der her betyder at 'noget gentages') føjes til udsagnsordet (verbet) bruge, hvorved der dannes et nyt ord med betydningen 'som bruges igen'.
      anti- amerikansk
      , hvor suffikset anti (der her betyder 'modsat el. i opposition til') føjes til tillægsordet (adjektivet) amerikansk, hvorved der dannes et nyt ord med betydningen 'som er i opposition til el. modstander af alt amerikansk'.

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man kan dele et ord efter et præfiks, så skyldes det at præfikset udgør en betydningsmæssig enhed bestående af én eller flere stavelser som kan udtales for sig.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      ikon Oversigter

      Klik her for at se en liste over præfikser i Den Danske Ordbog.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Foran et suffiks

      Suffiks
      Et suffiks er en uselvstændig orddel som føjes til slutningen af et ord el. en orddel og på den måde danner en afledning fx -ning i svømning el. -isk i nordisk.

      Et ord der slutter med et suffiks, kan altid deles umiddelbart foran dette, fx

      måned- lig, hvor suffikset lig (der her betyder at noget 'sker med en regelmæssig gentagelse') føjes til navneordet (substantivet) måned, hvorved der dannes et nyt ord med betydningen 'som sker hver måned'.
      engle- agtig, hvor suffikset agtig (der her betyder 'som ligner el. minder om') føjes til pluralisformen af engel, hvorved der dannes et nyt ord med betydningen 'som minder om en engel'.

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man kan dele et ord foran et suffiks, så skyldes det altså at suffikset udgør en betydningsmæssig enhed bestående af én eller flere stavelser som kan udtales for sig.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      ikon Oversigter

      Klik her for at se en liste over suffikser i Den Danske Ordbog.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Foran bøjningsendelser

      Tid, tal og bestemthed
      Tid (tempus) er en grammatisk kategori el. form af et verbum der udtrykker hvornår verbets handling finder sted, fx præsens (nutid), præteritum (datid) og pluskvamperfektum (førdatid)
      Tal er en bøjningskategori for antal der bruges for bl.a. substantiver og som regel omfatter bøjningsformer bestemt af om der er tale om én (singularis) el. flere (pluralis)
      Bestemhed er en bøjningskategori for substantiver (appellativer) og adjektiver der angiver om ordet er bestemt el. ubestemt, fx den bestemte form huset overfor den ubestemte form hus.

      Bøjningsendelser er orddele som sættes efter et ord så ordet ændrer fx tid, tal el. bestemthed, fx

      ged- er, hvor bøjningsendelsen er føjes til navneordet ged, hvorved ordets betydning ændres fra at betegne én ged til at betegne flere geder.
      klø- ede, hvor bøjningsendelsen ede føjes til udsagnsordet klø, hvorved ordets betydning ændres fra at betegne navneformen (at) klø til at betegne datidsformen (præteritumsformen) (det) kløede.

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man kan dele et ord foran bøjningsendelser, så skyldes det at disse udgør en betydningsmæssig enhed bestående af en eller flere stavelser som typisk kan udtales for sig.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden


      2. princip: Orddeling der ikke afhænger af ordets betydningsdele

      Hvis det ord eller den orddel man ønsker at dele, kun består af én betydningsdel, kan man dele på én af følgende tre måder:

      Ikon udråbstegn lille Mellem vokaler

      I to- eller flerstavelsesord kan man dele mellem to vokaler der står ved siden af hinanden, hvis – og kun hvis – de hører til hver deres stavelse, fx

      bly- ant
      ki- osk

      Hvis de to vokaler derimod hører til samme stavelse, må man således ikke dele mellem dem, fx

      nive- au (korrekt: ni- veau)
      ge- arkasse (men selvfølgelig gerne gear- kasse, jf. deling af sammensætninger ovenfor)

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man kan dele et to- eller flerstavelsesord mellem to vokaler der hører til hver sin stavelse, så skyldes det netop at ordet deles i stavelser, der kan udtales hver for sig.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Foran én konsonant

      Hvis én konsonant står mellem to vokaler, kan man som hovedregel dele foran denne konsonant, fx

      a- be
      ju- nior

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man som hovedregel kan dele et ord foran en konsonant der står mellem to vokaler, skyldes det at en enkelt konsonant foran en vokal ofte angiver begyndelsen på en stavelse, som i eksemplerne ovenfor.

      ikon Undtagelser

      Denne regel må aldrig stride mod en af de andre regler nævnt ovenfor, hvorfor man således ikke må dele før eller efter et bogstav der hører til en anden stavelse. I sammensætninger må man således ikke dele så et bogstav skilles fra det ord det hører til, fx

      hu-sejer (korrekt: hus- ejer)

      På samme måde må man heller ikke dele et ord der indeholder et præfiks, hvis et bogstav skilles fra den del af ordet det hører til, fx

      i-naktiv (korrekt: in- aktiv, hvor in er præfiks).

      Ligeledes må ord der ender på et af suffikserne -agtig og -inde kun deles foran disse, fx

      gri- nagtig eller danse- rinde (korrekt: grin- agtig og danser- inde)

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Mellem to eller flere konsonanter

      I ord hvor der står to eller flere konsonanter mellem to vokaler, deler man som hovedregel foran den sidste konsonant, fx

      al- tan
      hand- le
      end- nu

      Herudover må man – i overensstemmelse med den tredje af de tre grundregler – dele foran så mange konsonanter som kan stå i begyndelsen af et almindeligt dansk ord, fx

      ab- strakt (da str findes i begyndelsen af fx straf og strømpe).
      rov- drift (de dr findes i begyndelsen af fx dråbe og dreng).

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Når man som hovedregel kan dele et ord foran den sidste af to eller flere konsonanter der står mellem to vokaler, skyldes det at en enkelt konsonant foran en vokal ofte angiver begyndelsen på en stavelse. På same måde må man dele foran en konsonantforbindelse man normalt vil kunne finde i begyndelsen af et ord, da dette af samme grund også vil angive begyndelsen af en stavelse.

      ikon Undtagelser

      Heller ikke denne regel (i lighed med den forrige) må stride mod nogen af de øvrige regler nævnt ovenfor, hvorfor man stadig ikke må dele sammensætninger så et bogstav skilles fra det ord det hører til, fx

      frokos- tavis (korrekt: frokost- avis)

      På samme måde må man heller ikke dele et ord der indeholder et præfiks, hvis et bogstav skilles fra den del af ordet det hører til, fx:

      ads- kille (korrekt: ad- skille, hvor ad er præfiks).

      Og følgelig må man heller ikke dele et ord der indeholder et suffiks, på denne måde, fx

      geog- rafi (korrekt: geo- grafi, hvor grafi er suffiks).

      Herudover må man ikke – i overensstemmelse med den anden af de tre grundregler – dele efter en konsonantforbindelse som ikke kan stå i slutningen af et almindeligt dansk ord, fx

      frostk- lar (da stk ikke normalt findes i slutningen af et dansk ord; korrekt: frost- klar).

      Sluttelig må man ikke dele foran en konsonant hvor man tydeligt kan høre at denne er en del af den efterfølgende stavelse, fx

      bus- kads (korrekt: bu- skads)
      bogs- tav (korrekt: bog- stav)

       

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden

      Ikon udråbstegn lille Orddeling i forbindelse med forskellige tegn

      Visse tegn kan indgå som en del af et ord. Det drejer sig om apostrof, skråstreg, citationstegn og parentes. Ønsker man at dele et ord hvori et sådant tegn optræder, gøres det efter følgende regler:

      Skal man dele et ord i forbindelse med en apostrof, sættes bindestregen efter apostroffen, fx

      1960'- erne
      bh'- en

      Skal man dele et ord i forbindelse med en skråstreg, sættes bindestregen efter skråstregen, fx

      www.sproget.dk/- sprogtemaer
      1998/- 1999

      Skal man dele et ord i forbindelse med et citationstegn, sættes bindestregen før et begyndende citationstegn og efter et afsluttende citationstegn, fx

      "murstens"- roman
      Marius mindste- "mand"

      Skal man dele et ord i forbindelse med en parentes, sættes bindestregen før en begyndende parentes og efter en afsluttende parentes, fx

      læder- (fod)bold
      (skifte)- ramme

      Ikon Spørgsmålstegn - lille Hvorfor?

      Der gives ingen god forklaring på hvorfor man i forbindelse med apostrof og skråstreg deler hvor man gør. Her følges blot princippet at man deler efter det pågældende tegn.

      Hvad angår citationstegn og parentes, derimod, så deler man altid før eller efter den del som tegnet hører til. Skal man dele i forbindelse med et begyndende citationstegn eller en begyndende parentes, så deler man før tegnet så det ikke adskilles fra den del det hører til. Skal man derimod dele i forbindelse med et afsluttende citationstegn eller en afsluttende parentes, så deler man efter tegnet, og stadig for ikke at adskille tegnet fra den del det hører til.

      ikon Undtagelser

      Ingen.

       

      Ikon blyant lille Øvelser

      Klik her for at lave øvelser om orddeling.

      til toppen af siden