Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Komma Kommagrammatik Ledsætningen — 5 forskellige slags

 

Ledsætningen — 5 forskellige slags

En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
En ledsætning kan defineres som en sætning der enten er led i en anden sætning, eller er del af et led i en anden sætning. Her kan du læse mere om hvilke typer af ledsætninger der findes. (Læs mere om helsætninger og ledsætninger og om sideordning og underordning).
Bemærk
Det følgende er for særligt interesserede og således IKKE nødvendigt at vide for at kunne lære at sætte komma - men det hjælper.
Ledsætning – bisætning
Sproget.dk vælger at benytte benævnelsen ledsætning og ikke bisætning. Det skyldes at "bi-" antyder at en bisætning ikke nødvendigvis har lige så stor betydning som det den knytter sig til. Men det er ikke korrekt. Ofte kan den vigtigste del af en sætnings betydning ligge netop hér, fx Han sagde at han elskede hende, hvor "at han elskede hende" vel må siges at være mere end en biomstændighed ved sætningens betydning

Der findes fem forskellige typer af ledsætninger, som overordnet kan inddeles i tre kategorier:

Nominale (substantiviske) ledsætninger

1. ledsætning som objekt (genstandsled)

2. ledsætning som subjekt (grundled)

Adverbielle ledsætninger

3. ledsætning som adverbial (biled)

Adjektiviske eller attributive ledsætninger

4. ledsætning som del af et subjekt (grundled)

5. ledsætning som del af et objekt (genstandsled)

Nominale ledsætninger

1. Ledsætning som objekt (genstandsled)

Hvis man har en sætning som

Han fortalte
en god historie. (1)
Han (2)
fortalte (3)
en god historie (4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = objekt

... og ændrer den til fx

Han fortalte at han skulle ud at rejse. (1)
Han (2)
fortalte (3)
at han skulle ud at rejse (4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = objekt og ledsætning

... ser man hvordan objektet, at han skulle ud at rejse, selv er en sætning med det finitte verbum skulle og subjektet han.

Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.

til toppen af siden

2. Ledsætning som subjekt (grundled)

Har man en sætning som

Hans snorken forstyrrer mig ikke.
(1)
Hans snorken
(2)
forstyrrer (3)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum

... og ændrer den til fx

At han snorker, forstyrrer mig ikke. (1)
At han snorker
(2)
forstyrrer (3)

(1) = helsætning, (2) = subjekt og ledsætning, (3) = finit verbum

... ser man hvordan subjektet, At han snorker, selv er en sætning med det finitte verbum snorker og subjektet han.

Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.

til toppen af siden

Adverbielle ledsætninger

3. Ledsætning som adverbial (biled)

Har man en sætning som

Det regnede i går.
(1)
Det
(2)
regnede (3)
i går (4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = adverbial

... og ændrer den til fx

Det regnede da vi skulle hjem.
(1)
Det (2)
regnede (3)
da vi skulle hjem (4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = adverbial og ledsætning

... ser man hvordan adverbialet, da vi skulle hjem, selv er en sætning med det finitte verbum skulle og subjektet vi.

Man har således en sætning der er led i en anden sætning, altså en ledsætning.

til toppen af siden

Adjektiviske eller attributive ledsætninger

– også kaldet relativsætninger (henførende sætninger)

4. Ledsætning som del af et objekt (genstandsled)

Har man en sætning som

Helle elsker film med lykkelig slutning.
(1)
Helle
(2)
elsker (3)
film med lykkelig slutning (4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = objekt

... og ændrer den til fx

Helle elsker
film
der ender lykkeligt.
(1)
Helle



(2)

elsker


(3)


film
der ender lykkeligt (4)



der ender lykkeligt
(5)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum, (4) = objekt, (5) = ledsætning (relativsætning)

... ser man hvordan objektet, film der ender lykkeligt, selv indeholder relativsætningen der ender lykkeligt med det finitte verbum ender og det relative pronomen (henførende stedord) der, som fungerer som subjekt.

Man har således en sætning der er del af et led i en anden sætning, altså en ledsætning.

til toppen af siden

5. Ledsætning som del af et subjekt (grundled)

Har man en sætning som

Den lange fyr med fanen er min fætter.
(1)
Den lange fyr med fanen (2)
er (3)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = finit verbum

... og ændrer den til fx

 

Den lange fyr der holder fanen,
er
min fætter. (1)
Den lange fyr der holder fanen

(2)

der holder fanen

(3)


er

(4)

(1) = helsætning, (2) = subjekt, (3) = ledsætning (relativsætning), (4) = finit verbum

... ser man hvordan subjektet, Den lange fyr der holder fanen, selv indeholder relativsætningen der holder fanen med det finitte verbum holder og det relative pronomen (henførende stedord) der, som fungerer som subjekt.

Man har således en sætning der er del af et led i en anden sætning, altså en ledsætning.

til toppen af siden