Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Komma Kommagrammatik Hvad er en sætning?

 

Hvad er en sætning?

Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller
Sætninger – både helsætninger og ledsætninger – skal indeholde et finit verbum (udsagnsord) og som regel også et subjekt (grundled).

Helsætning, ledsætning og helsætningsstamme

Forskellige ord bruges om forskellige typer sætninger. På sproget.dk bruges betegnelserne helsætning, ledsætning og helsætningsstamme.

    • Helsætning bruges om hele sætningen, altså det der kan stå mellem to punktummer (kaldes af nogle også for hovedsætning). Kan godt stå alene. Bemærk at man indenfor samme punktum (det vil sige mellem to punktummer) godt kan have mere end én helsætning, fx Solen skinner, og livet er skønt.
    • Ledsætning bruges om et led i helsætningen der har form som en sætning (kaldes af nogle også for bisætning). Kan ikke stå alene.
Ledsætning – bisætning Sproget.dk bruger benævnelsen ledsætning og ikke bisætning. Det skyldes at "bi-" kan antyde at en bisætning ikke nødvendigvis har lige så stor betydning som det den knytter sig til. Men det er ikke korrekt. Ofte kan den vigtigste del af en sætnings betydning ligge netop hér, fx Han sagde at han elskede hende, og hvor "at han elskede hende" vel må siges at være mere end en biomstændighed ved sætningens betydning. Dertil kommer at ledsætninger netop ofte udgør et grammatisk led i helsætningen, jf. Ledsætningen – 5 forskellige slags.
  • Helsætningsstamme bruges om "stammen" i en helsætning der indeholder en ledsætning, dvs. den del af sætningen der ikke er ledsætning (kaldes af nogle også for hovedsætning).
Det skal understreges
at rygning ikke er tilladt (1)

at rygning ikke er tilladt
(2)
Det skal understreges

(3)

(1) = helsætning (hovedsætning), (2) = ledsætning (bisætning), (3) = helsætningsstamme (hovedsætning)

til toppen af siden

Finit verbum (udsagnsord)

Et finit verbum (udsagnsord) er det ord man sætter bolle under, dvs. et verbum der enten er bøjet i præsens (nutid), præteritum (datid) eller imperativ (bydemåde):

Sætninger med verbet i præsens (nutid):

Annie henter et par klapstole i bagagerummet.

Hun glæder sig over sejren.

Anna elsker at læse bøger.

Sætninger med verbet i præteritum (datid):

De hentede deres knallerter i cykelskuret.

Alle glædede sig til middagen.

Vi elskede begge naturen.

Sætninger med verbet i imperativ:

Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket.

Græd ikke over spildt mælk.

Elsk din næste som dig selv.

til toppen af siden

Subjekt (grundled)

Subjektet (grundleddet) er det led man sætter kryds under. Det kan enten være et substantiv (navneord), et pronomen (stedord) eller en ledsætning, fx

Sætninger med substantiv som subjekt

Annie henter et par klapstole i bagagerummet.

Børnene græd.

Sætninger med pronominer som subjekt

De hentede deres knallerter i cykelskuret.

Vi elskede begge naturen.

Sætninger med ledsætninger som subjekt

At han elsker broccoli, er en sandhed med modifikationer.

I sætninger med imperativ er subjektet udeladt da det så at sige er "indbygget" i imperativen.

En sætning som Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket har således samme funktion som Du skal hente vores folder om skattesmæk på biblioteket.

Sætninger med imperativ (bydemåde) med "indbygget" subjekt

Hent vores folder om skattesmæk på biblioteket.

Græd ikke over spildt mælk.

Elsk din næste som dig selv.

Skrid!

Som det ses af det sidste eksempel, kan man således have en sætning bestående af et enkelt ord, nemlig en imperativ.

til toppen af siden

Ytringer og sætninger

Da en sætning skal indeholde både et finit verbum og et (evt. indbygget) subjekt, betyder det at følgende ikke er sætninger i grammatisk forstand, men ytringer (eller sætningsemner). De mangler nemlig alle et finit verbum:

At rejse med glæde 

Op at køre med de skøre

Fremad i en fart

Herfra til evigheden

Politiken − en levende avis

Sætninger bliver de således først når de både indeholder et finit verbum og et ("indbygget") subjekt:

Rejs med glæde. (Rejs er en imperativ med indbygget subjekt).

Vi skulle op at køre med de skøre. (Vi er subjekt, og skulle finit verbum).

rykker vi fremad i en fart. (Vi er subjekt, og rykker finit verbum).

Aftalen gælder herfra til evigheden. (Aftalen er subjekt, og gælder finit verbum).

Politiken er en levende avis. (Politiken er subjekt, og er finit verbum).

til toppen af siden

Ét subjekt, flere "agenter"

Subjekter kan bestå af flere dele, eller "agenter", som knytter sig til det samme finitte verbum, fx

Produktionen og eksporten er øget. (Ét subjekt bestående af to agenter: Produktionen og eksporten, og ét finit verbum: er).

Både farmor og farfar og mormor og morfar kommer. (Ét subjekt bestående af fire agenter: farmor og farfar og mormor og morfar, og ét finit verbum: kommer).

 

Men selvom et subjekt på denne måde kan bestå af flere "agenter", er der stadig kun ét finit verbum og derfor kun én sætning.

til toppen af siden

Flere finitte verber til samme subjekt

Flere finitte verber kan knytte sig til det samme subjekt, fx

Han peger og forklarer og slår ud med armene. (Ét subjekt: Han, og tre finitte verber: peger, forklarer og slår).

Man kan også have flere finitte verber der knytter sig til et subjekt bestående af flere "agenter", fx

Resten af smørret, cremefraichen og senneppen tilsættes og koger ind til en cremet sauce. (Ét subjekt bestående af tre agenter: Resten af smørret, cremefraichen og senneppen, og to finitte verber: tilsættes og koger).

Men igen: Selvom en sætning indeholder flere finitte verber, så er der stadig kun én sætning hvis de knytter sig til det samme subjekt – også hvis dette består af flere "agenter".

BEMÆRKDer må ikke sættes komma i sætninger hvor flere verber knytter sig til det samme subjekt, da der netop kun er tale om én sætning.
til toppen af siden