Komma · uddybning

Efter den sidste ledsætning

Hvis en ledsætning indeholder en eller flere ledsætninger, sættes slutkommaet først når hele den overordnede ledsætning er slut, dvs. efter den sidste ledsætning, medmindre der står et andet tegn, fx

Hvis du bliver sulten inden jeg kommer hjem, kan du tage en banan.
inden jeg kommer hjem er underordnet ledsætning i ledsætningen Hvis du bliver sulten inden jeg kommer hjem)

Hvem var det der sagde at det var let at komme derud?
at det var let at komme derud er underordnet ledsætning i den overordnede ledsætning (relativsætning (henførende sætning)) der sagde at det var let at komme derud)

(læs mere om underordning i kommagrammatikken)

Hvorfor?

Når en ledsætning er led (fx adverbial (biled) eller objekt (genstandsled)) i en anden ledsætning, er den en del af den overordnede ledsætning. Den overordnede ledsætning stopper således først på det sted den underordnede ledsætning stopper, og først der hvor en ledsætning stopper, sættes slutkommaet, fx

At det er farligt at køre bil	når det er glat,	siger sig selv.	(1)
At det er farligt at køre bil	når det er glat,		(2)
	når det er glat,		(3)

(1) = helsætning

(2) = overordnet ledsætning (subjekt (grundled))

(3) = underordnet ledsætning (adverbial (biled))

StartkommaerStartkommaer er de kommaer der kan sættes i starten af en ledsætning.

Undtagelser

Hvis man vælger ikke at følge Dansk Sprognævns anbefaling om at udelade startkommaer, skal der også sættes startkomma foran den eller de underordnede ledsætninger (se startkomma foran ledsætninger nedenfor).

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Efter sideordnede ledsætninger

Hvis en ledsætning står ved siden af en anden ledsætning , og hvis der står – eller der kan stå – en sideordningskonjunktion (sideordningsbindeord) mellem dem, sættes der slutkomma efter hver af dem – medmindre der står et andet tegn, fx

Hvis det bliver varmt, og hvis vi får tid, går vi på fortovscafé.
Uheldet skete da de kørte forbi rådhuset, og idet klokken slog tre.
Det siges at han er huslig, at han er god ved dyr, og at han altid er hjemme!

(læs mere om sideordning i kommagrammatikken)

Hvorfor?

I modsætning til underordnede ledsætninger, der er led i andre ledsætninger, er sideordnede ledsætninger selvstændige ledsætninger kendetegnet ved at kunne adskilles af en sideordningskonjunktion. Da den ene således ikke er led i den anden, sættes der slutkomma efter hver af dem, fx

Hvis det bliver varmt,	og	hvis vi får tid,	går vi på fortovscafé.
ledsætning		ledsætning

Hvis det kun er den første af to sideordnede ledsætninger der indledes med en underordningskonjunktion, er slutkommaet efter den første ledsætning valgfrit, fx

Hvis det bliver varmt(,) og vi får tid, går vi på fortovscafé.
Uheldet skete da de kørte forbi rådhuset(,) og klokken slog tre.

Komma ved selvstændige sætningsdele

Ligesom man i talesproget – ved hjælp af rytme, tonegang og pauser – kan fremhæve eller betone et ord eller en sætning, kan man også i skriftsproget markere ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed. Ofte bruger man tankestreger eller parenteser, men denne selvstændighed kan også markeres med kommaer, fx

Man kan, muligvis, finde en anden forklaring. (Svarer fx til: Man kan – muligvis – finde en anden forklaring).
Jeg er ikke spor træt, endnu. (Svarer fx til: Jeg er ikke spor træt (endnu)).
Vi skal være klar til afgang kl. 16.00, uanset vejret. (Svarer fx til: Vi skal være klar til afgang kl. 16.00 – uanset vejret).

Men den samme sætning kan også formuleres uden at man markerer selvstændigheden. Og i sådanne tilfælde sættes der naturligvis ikke komma, fx

Man kan muligvis finde en anden forklaring.
Jeg er ikke spor træt endnu.
Vi skal være klar til afgang kl. 16.00 uanset vejret.

Hvorfor?

Da komma kan bruges til at angive en (lille) pause, kan man altid sætte komma omkring dele hvor man lige så godt kunne have brugt tankestreg eller parentes, der ligeledes bruges til at markere en pause eller et brud i teksten.

Ingen.

Komma ved selvstændige ledsætninger

På samme måde som et eller flere ord kan stå med en sådan selvstændighed at man lige så godt kunne have sat en tankestreg eller parentes, kan også ledsætninger være selvstændige. I sådanne tilfælde sættes der både startkomma og slutkomma for at markere denne selvstændighed, fx

Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor. (Svarer fx til: Han optrådte roligt og fattet (omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor)).
Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis. (Svarer fx til: Jeg bliver hurtigt træt – hvorimod hun kan blive ved i timevis).

Hvorfor?

Da komma kan bruges til at angive en (lille) pause, kan man altid sætte komma omkring dele hvor man lige så godt kunne have brugt tankestreg eller parentes, der netop ligeledes bruges til at markere en pause eller et brud i teksten.

Ingen.

Komma ved parentetiske relativsætninger (beskrivende henførende sætninger)

En bestemt type ledsætninger er relativsætningerne (de henførende sætninger), fx

Den kirke som vi så i London, er brændt.
Helle elsker film der ender lykkeligt.

Når disse, som ovenfor, optræder som almindelige ledsætninger, kaldes de for bestemmende eller nødvendige (ikke-parentetiske) relativsætninger. De bestemmer og identificerer entydigt hvad det er der tales om. I eksemplerne ovenfor er der således ikke tale om en hvilken som helst kirke, men om netop den kirke som "de" så i London. Tilsvarende elsker "Helle" ikke bare film, men netop film der ender lykkeligt.

Men en relativsætning kan som andre ledsætninger også stå med en sådan selvstændighed at det markeres med både start- og slutkomma. I så fald kaldes de beskrivende relativsætninger, fx

Kaniner, der jo lever af planteføde, er en plage for de jyske landmænd.
Min yngste fætter, der er læge i Aarhus, besøger mig på onsdag.

I disse to eksempler er relativsætningerne ikke bestemmende, men tværtimod beskrivende eller parentetiske. Det betyder at de nok kan indeholde vigtig information, men at de ikke er nødvendige for at bestemme eller identificere hvad der tales om. Således er det alle "kaniner" der er en plage for landmændene. At de "lever af planteføde" er en beskrivelse af kaniner og dermed en information man kunne have sat parentes om. Tilsvarende er det "kun" min yngste fætter der besøger "mig" på onsdag; at han er læge i Aarhus, er ikke med til at bestemme hvem han er, blot en beskrivelse af hvad han laver.

Nogle gange kan det være vanskeligt at skelne mellem bestemmende og parentetiske relativsætninger. Uden startkomma er følgende relativsætning således bestemmende:

Tigerungerne som blev født sidste forår, er blevet aflivet.

Relativsætningen bruges til at pege på netop de tigerunger der blev født på dette specifikke tidspunkt, i modsætning til de tigerunger som altså er blevet født på et andet tidspunkt (og som således ikke er blevet aflivet).

Den selvsamme sætning med startkomma gør i stedet relativsætningen parentetisk beskrivende:

Tigerungerne, som blev født sidste forår, er blevet aflivet.

Relativsætningen med oplysningen om ungernes fødsel er her blot en ekstra beskrivelse af ungerne, men ikke en oplysning der udpeger dem i forhold til andre tigerunger. I denne sætning er det altså alle ungerne der er blevet aflivet, og læseren bliver så derudover informeret om at de i øvrigt blev født sidste forår.

I sådanne tilfælde er det altså den der skriver, der må afgøre om det hun eller han ønsker at formidle, har den ene eller den anden betydning, og dermed om relativsætningen er bestemmende eller parentetisk. Dog bør man altid forsøge at undgå at lade betydningen af det man skriver, være afhængig af et komma og måske i stedet vælge en anden og mere præcis formulering.

Hvorfor?

Når der skal både startkomma foran og slutkomma efter en beskrivende relativsætning, så skyldes det netop at den information den indeholder, er beskrivende og ikke nødvendig for at bestemme hvad der tales om. Man kunne således også have sat tankestreger eller parenteser, som man i øvrigt kan det ved alle typer af selvstændige sætningsdele. Og netop dét adskiller de beskrivende (parentetiske) fra de bestemmede (ikke-parentetiske), for her vil det nemlig ikke på samme måde give mening at indsætte tankestreger eller parenteser:

Den kirke – vi så i London – er brændt.
Helle elsker film (der ender lykkeligt).

Ingen.

Komma ved forklaringer og præciseringer

Den mest almindelige type af selvstændige sætningsdele – i hvert fald i skriftsproget – er de forklarende og præciserende dele. Reglen er den samme som ved andre selvstændige sætningsdele, nemlig at man sætter komma hvis man lige så godt kunne have sat parentes eller tankestreger, fx

Jesper foretrækker franske vine, især de dyre.
Alle former for forsikringer, herunder kaskoforsikringer, tegnes i tegningsafdelingen på 4. sal.

Hvorfor?

Da komma kan bruges til at angive en (lille) pause, kan man altid sætte komma omkring dele hvor man lige så godt kunne have brugt tankestreg eller parentes, der netop ligeledes bruges til at markere en pause eller et brud i teksten.

Bemærk i øvrigt at sådanne "indskud" ofte indholder ord som i øvrigt, fx, herunder, især osv.

Ingen.

Komma ved parentetiske appositioner (navnetillæg)

Hvis en apposition står parentetisk, dvs. at man lige så godt kunne have sat parentes om, da der er fuldstændig identitet mellem appositionen og det den lægger sig til, sætter man komma omkring for at markere dette, fx

Danmarks hovedstad, København, er stærkt trafikeret. (Danmarks hovedstad = København).
H.C. Andersens første roman, Improvisatoren, er ret kedelig. (H.C. Andersens første roman = Improvisatoren).

Men hvis appositionen ikke står parentetisk, dvs. at der ikke er identitet, og man således blot beskriver, men ikke gentager, så må man ikke sætte komma:

Storbyen, København, er stærkt trafikeret. (Storbyen ≠ København da der findes mange andre storbyer).

H.C. Andersens roman, Improvisatoren, er ret kedelig. (H.C. Andersens roman ≠ Improvisatoren da H.C. Andersen ikke kun har skrevet én, men seks romaner).

Hvorfor?

Da komma kan bruges til at angive en (lille) pause, kan man altid sætte komma omkring dele hvor man lige så godt kunne have brugt tankestreg eller parentes, der netop ligeledes bruges til at markere en pause eller et brud i teksten.

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma ved tiltale

Hvis man skriver direkte til en person og tiltaler denne ved navn e.l., sætter man komma for at markere dette, fx

Skal du med, Peter? (i modsætning til: Skal du med Peter? Nej, jeg skal med Lars!)
Tak, mor. (I modsætning til: Tak mor (underforstået: Du skal takke din mor). Det var hende der købte gaven).
Så vender vi, fru Svendsen. (Kørelæreren i modsætning til plejepersonalet: Så vender vi fru Svendsen. Hun ligger nemlig omvendt!).

Hvorfor?

Der sættes komma ved tiltale da navnet på den der tiltales, ikke er en del af den sætning der skrives. Navnet står således selvstændigt, hvilket markeres med komma for at sætningen ikke skal få en (helt) anden betydning.

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma foran men

Det er altid tilladt at sætte komma foran men. Nogle gange kan det der står før og efter men, dog være så tæt forbundet at man ikke ønsker at markere det med et ophold. I sådanne tilfælde kan man således undlade at sætte komma, fx

Forfatteren, der er svensk(,) men af tysk oprindelse, har tidligere skrevet bøger i samarbejde med børn
Du ser godt ud(,) men er ikke særlig kvik!

Hvis men optræder som indledning til en selvstændig sætningsdel, skal der både komma foran og efter denne del (medmindre der står et andet tegn), jf. reglerne for komma ved selvstændige sætningsdele, fx

Det var en dyr, men lækker, middag. (Svarer til: Det var en dyr (men lækker) middag).
Jeg er nok en grøn forbruger, men ikke for enhver pris og til enhver lejlighed. (Svarer til: Jeg er nok en grøn forbruger – men ikke for enhver pris og til enhver lejlighed).

Hvorfor?

Bindeordet men kan stå som indleder til et eller flere ord, såvel som til hele sætninger. Indleder men en sætning, skal der som hovedregel altid komma foran. Markerer men derimod indledningen til en sætningsdel, er det en vurderingssag hvorvidt denne står selvstændigt eller ej, og dermed om der skal sættes komma foran.

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma i opremsninger

Man sætter altid komma i opremsninger, dvs. hvor man kunne have sat en af sideordningskonjunktionerne (sideordningsbindeordene) og, eller eller men, fx

Til togrejsen købte hun et blad, et stykke chokolade, cigaretter og en øl.
Vi har mange typer forsikringer: personbil-, fritidshus-, båd- og ulykkesforsikring.
Er De blevet behandlet for ryglidelser af en kiropraktor, på et hospital eller hos en alternativ behandler?

BEMÆRK: Hvis der står et sideordningsbindeord må man ikke sætte komma, fx

Til togrejsen købte hun et blad, og et stykke chokolade.

Hvorfor?

Man sætter komma i opremsninger for at erstatte et og, et eller eller et men. Således angiver kommaet at der er tale om forskellige, adskilte størrelser, og glemmer man kommaet, kan det give anledning til misforståelser:

Er De blevet behandlet for ryglidelser af en kiropraktor, på et hospital eller hos en alternativ behandler?

Fjerner man kommaet i opremsningen, dvs. mellem kiropraktor og på, så er der ikke længere tale om to adskilte størrelser (enten af en (privatpraksiserende) kiropraktor eller på et hospital), men om én, nemlig en kiropraktor på et hospital. Og så bliver betydningen pludselig en helt anden.

Ingen. Vær dog opmærksom på at hvis man opremser sætninger, så sættes der naturligvis altid (slut)komma efter hver af dem, også selvom der står et sideordningsbindeord, jf. reglerne for komma mellem helsætninger, fx

Emilie huskede klart hvad hendes far havde sagt: Du skal spise din mad, du skal lave dine lektier, og du skal gå tidligt i seng.

... og komma efter sideordnede ledsætninger, fx

Du skal huske at du skal spise din mad, at du skal lave dine lektier, og at du skal gå tidligt i seng.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma mellem sideordnede tillægsord (adjektiver)

Hvis man beskriver en ting, en person eller lignende ved at opremse flere tillægsord (adjektiver) efter hinanden, gælder samme regel: Kan man sætte et og mellem, skal der være komma, fx

En splinterny, rød cykel (dvs. en cykel der er splinterny og rød)
En kold, frostklar morgen (dvs. en morgen der er kold og frostklar)

Men man kan ikke altid sætte et og ind mellem to tillægsord der står ved siden af hinanden. Nogle gange er det første underordnet. I sådanne tilfælde må man ikke sætte komma, fx

En pose sprøde, franske kartofler (der er nemlig ikke tale om kartofler der er sprøde og franske, men franske kartofler der er sprøde; korrekt: En pose sprøde franske kartofler)
En heftig, kold tyrker (da der ikke er tale om en tyrker der er heftig og kold, men om en kold tyrker (dvs. et brat og fuldstændigt ophør med at indtage et vanedannende stof) der er heftig; korrekt: En heftig kold tyrker)

Hvorfor?

Man sætter komma mellem sideordnede tillægsord for netop at markere at der er tale om både det ene og det andet.

Undtagelser

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

---

2) MAN KAN SÆTTE KOMMA

Komma foran ledsætninger

BEMÆRKDansk Sprognævn anbefaler at man undlader at sætte startkomma foran ledsætninger.

Ud over at sætte slutkomma kan man vælge også at sætte startkomma foran ledsætninger, fx

Lemmen kan åbnes, når lampen lyser.
Når lampen lyser, kan lemmen åbnes.

Det er uvist, hvor mange af eleverne der er med i elevrådet.
Hvor mange af eleverne der er med i elevrådet, er uvist.

Hvorfor?

HelsætningsstammeEn helsætningsstamme er den del der ikke er ledsætning i en helsætning der indeholder en (eller flere) ledsætning(er), fx

Når lampen lyser, kan lemmen åbnes.

Helsætningsstamme kaldes af nogen også for hovedsætning.
Læs mere om helsætninger, helsætningsstammer og ledsætninger.

Startkommaer sættes udelukkende af grammatiske hensyn, nemlig for at holde ledsætninger adskilt fra helsætningsstammen. Et startkomma markerer således ikke en (lille) pause i talt sprog, sådan som man med en vis ret kan hævde at det er tilfældet for slutkommaet (jf. ovenfor, Slutkomma efter ledsætninger).

Undtagelser

Man sætter ikke komma mellem et sideordningsbindeord og en efterfølgende ledsætning, fx

Han var glad, og, da han smilte, smilte jeg igen. (Korrekt: Han var glad, og da han smilte, smilte jeg igen).
Det kan være farligt, for, når gulvet er glat, kan man glide og slå sig. (Korrekt: Det kan være farligt, for når gulvet er glat, kan man glide og slå sig).
Når det bliver varmt, og, hvis vi får tid, går vi på fortovscafé. (Korrekt: Når det bliver varmt, og hvis vi får tid, går vi på fortovscafé).

Herudover findes der en række andre undtagelser fra reglen om at startkommaet altid placeres umiddelbart foran ledsætningen. Disse undtagelser er ofte skyld i en lang række af de mest almindelige kommafejl, hvorfor de er samlet for sig under følgende overskrifter nedenfor:

• Komma foran præpositioner (forholdsord)
  
• Komma foran adverbialer (biled)
  
• Komma i sammenligninger

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma foran præpositioner (forholdsord)

Hvis en præposition (et forholdsord) – eller ét eller flere ord der bruges som sådan – rytmisk og/eller betydnings­mæssigt hører nøje sammen med ledsætningen, så sættes kommaet foran dette ord og ikke umiddelbart foran ledsætningen, fx

Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham.
Vi vil gerne se dig, i anledning af at vores datter skal døbes.

Henrik beder, til han får sin vilje (underforstået: indtil han får sin vilje, dvs. plager. Men: Henrik beder til, at han får sin vije (underforstået: ønsker eller håber inderligt); her hører til nemlig ikke med til ledsætningen, men knytter sig til beder).

I disse eksempler må man altså ikke sætte kommaet umiddelbart foran ledsætningen, dvs. der hvor det normalt sættes:

Tyven brød ind uden, at nogen hørte ham.
Vi vil gerne se dig i anledning af, at vores datter skal døbes.

BEMÆRK at man i sådanne tilfælde ofte kan se hvor et ord hører til, ved at "vende sætningen om", dvs. bytte om på hovedsætning og ledsætning:

Uden at nogen hørte ham, brød tyven ind.
I anledning af at vores datter skal døbes, vil vi gerne se dig.

På denne måde kan man se at hhv. uden og i anledning af begge hører sammen med ledsætningen – og at kommaet således skal placeres foran disse. (Se mere under Bytte om-prøven i kommagrammatikken).

Hvorfor?

Når kommaet placeres foran præpositionen og ikke umiddelbart foran ledsætningen, så skyldes det netop at man derved afgrænser og sammenholder de dele af sætningen der hører rytmisk eller betydningsmæssigt sammen.

Undtagelser

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma foran adverbialer (biled)

På samme måde som med præpositionerne ovenfor kan også et adverbial (biled) – eller ét eller flere ord der bruges som sådan – rytmisk og/eller betydnings­mæssigt hø­re så nøje sammen med ledsætningen at kommaet sættes foran dette ord og ikke foran ledsætningen, fx

Kierkegaard tog til Berlin, netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen.
Udvidelsen af EU kan fortsætte, lige meget hvad danskerne stemmer.

I disse eksempler må man altså ikke sætte kommaet umiddelbart foran ledsætningen, dvs. der hvor det normalt sættes:

Kierkegaard tog til Berlin netop, da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen.
Udvidelsen af EU kan fortsætte lige meget, hvad danskerne stemmer.

BEMÆRK at man også i sådanne tilfælde ofte kan se hvor et ord hører til, ved at "vende sætningen om" (Se mere under Bytte om-prøven i kommagrammatikken), fx

Netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen, tog Kierkegaard til Berlin.
Lige meget hvad danskerne stemmer, kan udvidelsen af EU fortsætte.

På den måde kan man se at hhv. netop og lige meget begge hører sammen med ledsætningen – og at kommaet således skal placeres foran disse.

Hvorfor?

Når kommaet placeres foran adverbialet og ikke umiddelbart foran ledsætningen, så skyldes det igen at man derved afgrænser og sammenholder de dele af sætningen der hører rytmisk eller betydningsmæssigt sammen.

Undtagelser

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.

Komma i sammenligninger foran som og end

I sammenligninger hvor som eller end indleder en ledsætning, sættes kommaet foran dette ord og ikke umiddelbart foran ledsætningen, fx

Det er ikke nær så hyggeligt, som dengang vi var i Djurs Sommerland.
Man hører snart aldrig andet, end at tiderne er dårlige.

I sådanne tilfælde må man altså heller ikke sætte kommaet umiddelbart foran ledsætningen, dvs. der hvor det normalt sættes:

Det er ikke nær så hyggeligt som, dengang vi var i Djurs Sommerland.
Man hører snart aldrig andet end, at tiderne er dårlige.

Hvorfor?

Når kommaet placeres foran sammenligningskonjunktionen og ikke umiddelbart foran ledsætningen, så skyldes det at man derved afgrænser og sammenholder de dele af sætningen der hører rytmisk og betydningsmæssigt sammen.

Undtagelser

Ingen.

Øvelser

Klik her for at lave kommaøvelser.