Komma
Reglerne — kort
Man skal sætte komma
- mellem helsætninger (hvis ikke der står et andet tegn), fx
Branden opstod i en lejlighed under tagetagen, og gennem vinduerne fik flammerne fat i taget. - efter ledsætninger (bisætninger), fx
Hvis alt går efter planen, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.
• efter den sidste ledsætning hvis der står flere ledsætninger umiddelbart efter hinanden, fx
Hvis alt går efter planen når aktierne udbydes, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.
• efter sideordnede ledsætninger, fx
Hvis alt går efter planen, og hvis markedet reagerer som ventet, vil Vestas efter introduktionen have en børsværdi på mellem 2,25 og 2,75 mia. kr.
subjekt (grundled)
At han nyser, generer mig ikke.
objekt (genstandsled)eller
Det generer mig ikke at han nyser.
adverbialled (biled): Det generer mig ikke når han nyser.Læs mere om sætninger og ledsætninger i kommagrammatikken.
-
ved selvstændige sætningsdele, dvs. tilføjelser, forklaringer og præciseringer, fx
De fleste vil helst have informationen af lægerne på hospitalet, ikke af deres praktiserende læge, som i øvrigt heller ikke altid ved nok om emnet. -
i opremsninger, fx
HF benyttes af mange som tidligere har været på gymnasiet, handelsskolen eller VUC.
Man kan sætte komma
- foran ledsætninger, fx
Maribo fik reduceret til 27-26, inden gæsterne på et mål til allersidst slog sejren fast.
• foran præpositioner (forholdsord) der står foran ledsætninger, fx
Tyven brød ind, uden at nogen hørte ham.
• foran adverbialer (biled) der står foran ledsætninger, fx
Kierkegaard tog til Berlin, netop da han havde hævet forlovelsen med Regine Olsen.
• foran sammenlignende konjunktioner (bindeord) der står foran ledsætninger, fx
Det er ikke nær så hyggeligt, som dengang vi var i Djurs Sommerland.
Retskrivningsordbogen
Retskrivningsordbogens § 45-51 indeholder den officielle ordlyd af reglerne for kommatering.
Typiske fejl
De mest almindelige fejl når man sætter komma, er at man
-
placerer kommaet forkert foran ledsætninger, fx
Igennem tre år har vi udkæmpet en kamp om hvem af os, der har den mest mandige personlighed.
korrekt: Igennem tre år har vi udkæmpet en kamp om, hvem af os der har den mest mandige personlighed.
(se evt. mere under komma foran præpositioner)I langt de fleste tilfælde bliver værtindegaven købt på en tankstation fem minutter før, middagen begynder.
korrekt: I langt de fleste tilfælde bliver værtindegaven købt på en tankstation, fem minutter før middagen begynder.
(se evt. mere under komma foran adverbialled)
-
sætter komma mellem to verballed (udsagnsled) der deler samme subjekt (grundled), fx
Pigerne i samme alder er mere optagede af drenge og alt muligt andet end computeren, og er mere til bøger end spil
korrekt: Pigerne i samme alder er mere optagede af drenge og alt muligt andet end computeren og er mere til bøger end spil.
(se evt. mere under Hvad er en sætning? i kommagrammatikken)
-
sætter komma foran et infinitiv-at (navneforms-at), fx
korrekt: Sundhedsminister Carsten Koch har dog valgt at fremsætte lovforslaget uden ændringer.
Sundhedsminister Carsten Koch har dog valgt, at fremsætte lovforslaget uden ændringer.
(se evt. mere under Hvad er en sætning? i kommagrammatikken)
-
sætter komma omkring appositioner (navnetillæg) der ikke står parentetisk, fx
Lørdag blev det således til en etapesejr til det lille danske professionelle cykelhold,Team Acceptcard, i det mindre hollandske etapeløb "Ster der Beloften".korrekt: Lørdag blev det således til en etapesejr til det lille danske professionelle cykelhold Team Acceptcard i det mindre hollandske etapeløb "Ster der Beloften".
(se evt. mere under komma ved parentetiske appositioner)
-
undlader at sætte komma omkring parentetiske appositioner (navnetillæg), fx
Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard siger at hun ikke har lovet københavnerne de billige boliger.
korrekt: Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, siger at hun ikke har lovet københavnerne de billige boliger.
(se evt. mere under komma ved parentetiske appositioner) - sidst men ikke mindst sætter man normalt ikke komma efter den indledende hilsen i et brev, en e-mail e.l., fx
Kære Hans,korrekt: Kære Hans eller: Kære Hans! Tak for dit brev ...Tak for dit brev ... Tak for dit brev ...