Du er her: Forside Råd og regler Typiske problemer Endelserne -ende og -ene

 

Endelserne -ende og -ene

Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes derfor tit sammen med løbene, bindene, lydene.

hent som pdf
Hent siden som pdf.

Det stumme d i endelsen -ende gør at den ofte blandes sammen med endelsen -ene, der udtales på (næsten) samme måde. Ord som løbende, bindende, lydende blandes derfor tit sammen med løbene, bindene, lydene.

Ordklassen bestemmer

Verber (udsagnsord) får endelsen -ende, og substantiver (navneord) får endelsen -ene:

  • En stor hund kom løbende gennem parken (at løbe = verbum = løbende)
  • Racerkøreren har vundet alle løbene (et løb = substantiv = løbene).

Hvis man kan sætte ordet i singularis (ental) – dvs. fjerne endelsen og sætte ’en’ eller ’et’ foran – er det som regel -ene der er den rigtige endelse. Hvis man ikke kan, er det endelsen -ende man skal bruge:

  • Racerkøreren har vundet alle løbene (Et løb? Ja)
  • En stor hund kom løbende gennem parken (Et løb? Nej)
  • Bindene om sårene skal udskiftes jævnligt (Et bind? Ja)
  • Aftalen er bindende. (Et bind? Nej).
Bemærk
Adjektiver (tillægsord) som bedrevidende, imødekommende, pågældende, sideløbende og tilbageholdende er selvstændige ord og kan ikke skifte mellem de to betydninger, så de kan derfor aldrig have endelsen -ene.