6. Bøjningsoplysninger

Efter de fleste opslagsord er der anført bøjningsformer. Dobbeltformer (jf. under punkt 4 ovenfor) kan enten være angivet ved hjælp af el. eller i visse tilfælde ved parenteser:

gavn sb., en el. et.
sværge vb., -ede el. svor, sværget el. svoret.
gimmick sb., -en, -er el. -s, bf. pl. gimmicke(r)ne.
frøken sb., frøk(e)nen, frøk(e)ner.
trin sb., -(n)et, trin, bf. pl. -(n)ene.

Former der er markeret som dobbeltformer, er lige korrekte, uanset deres indbyrdes rækkefølge og uanset parentesernes placering.

SUBSTANTIVER
Ved substantiver er der givet oplysning om bestemt form singularis og ubestemt form pluralis når disse kendes. Der er kun givet oplysning om bestemt form pluralis når den ikke dannes ved tilføjelse af endelsen -ne til den ubestemte pluralisform:

hus sb., -et, -e.
mus sb., -en, mus, bf. pl. -ene.
lærer sb., -en, -e, bf. pl. lærerne.
gimmick sb., -en, -er el. -s, bf. pl. gimmicke(r)ne.

Ved ord der næppe forekommer i bestemt form singularis, er den ubestemte artikel anført efter ordet, fx

badminton sb., en.

Oplysningen om artiklen er anført for at vise ordets køn og medfører ikke automatisk at ordet kan bruges med foranstillet ubestemt artikel.

Ved nogle pluralisord kan man tale om enkelte eksemplarer af det ordet betegner, fx »Det ene af disse regalier er ..«. Ved sådanne ord er der givet oplysning om ordets køn, fx

regalier sb. pl. (itk.).
søskende sb. pl. (fk.).

Ubøjelige substantiver har blot ordklasseangivelsen sb., fx

frys sb.; køl og frys.

ADJEKTIVER OG ADVERBIALER
Ved adjektiver der kan bøjes (og som ikke ender på -t), er det oplyst om ordet tilføjer -t i intetkøn, om det er uændret i intetkøn (itk. d.s.), eller om der valgfrit kan tilføjes -t i intetkøn (itk. d.s. el. -t):

blød adj., -t.
komisk adj., itk. d.s.
prud adj., itk. d.s. el. -t.

Pluralis- og bestemthedsformen er kun oplyst hvis den ikke har nogen endelse, eller hvis der ved tilføjelse af endelsen -e sker en ændring i ordets stamme, herunder konsonantfordobling:

grå adj., -t, pl. grå.
tosset adj., tossede.
mager adj., -t, magre.
nem adj., -t, -me.

Der er kun givet oplysning om komparation i de tilfælde hvor der sker vokalskifte eller ændring til en anden stamme, og ved adjektiver der ender på -som:

stor adj., -t; større, størst.
gammel adj., -t, gamle; ældre, ældst.
langsom adj., -t, -me; langsommere, langsomst.

Oplysningen ubøj. adj. er anført ved adjektiver hvor både intetkønsformen og bestemtheds- og pluralisformen er identisk med opslagsformen; denne oplysning udelukker ikke at ordet kan gradbøjes (kompareres):

ringe ubøj. adj.

Adverbialer dannet af adjektiver har normalt samme form som adjektivets intetkønsform. Ved adjektiver på -ig hvor det tilsvarende adverbial kan skrives uden -t, er dette oplyst:

rigtig adj., -t, som adv. også (jf. § 38) uden -t.

VERBER
Ved svage verber hvis infinitiv ender på tryksvagt -e, er normalt kun præteritumsendelsen anført:

hente vb., -ede.
sende vb., -te.

Til præteritumsformerne på -ede og -te svarer præteritum participier på henholdsvis -et og -t, således participiet hentet til præteritumsformen hentede og participiet sendt til præteritumsformen sendte.

Ved stærke verber er også præteritum participium anført:

sove vb., sov, sovet.
skyde vb., skød, skudt.

Verber hvis infinitiv ender på andre vokaler end tryksvagt -e, har desuden anført præsensform og passiv, fx

spå vb., spår, spåede, spået; spås.
se vb., ser, så, set; ses, sås.

Hvor præteritum participium på -en og en bøjet form heraf forekommer, er det oplyst på følgende måde:

stjæle vb., stjal, stjålet (stjålen, stjålne, jf. § 31-34).