§ 40. Indledning

Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn (punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv., jf. § 2.1) bruges som hovedregel til at sammenbinde eller adskille helheder i teksten og har ofte en funktion der svarer til fx rytme, tempo og pausering i det talte sprog.

De forskellige tegn kan præge en skreven tekst i forskellig grad. En tekst med mange udråbstegn eller prikker eller tankestreger kan let komme til at virke påfaldende på læseren.

Reglerne for de forskellige tegn er heller ikke af samme art. Ved nogle tegn – fx ved komma og spørgsmålstegn – er der tale om faste regler for hvornår man skal sætte tegn, og hvornår man ikke skal. Ved andre tegn – fx ved udråbstegn og tankestreg – er der tale om regler der giver en udstrakt grad af valgfrihed, og som i højere grad har karakter af tilbud end af påbud.