§ 30. Imperativ

(1) Hovedregel

Man danner imperativ af verber der i infinitiv ender på tryksvagt -e, ved at fjerne e'et:

Skriv snart igen!
Hils fra mig!
Indsend bestillingskuponen i dag!

Dog må en imperativ som hovedregel ikke ende på to ens konsonanter (jf. § 8.2):

Tilsæt en teskefuld salt.
Kom snart hjem!

Verber hvortil der svarer et substantiv med dobbelt slutkonsonant, skrives dog også med dobbelt konsonant i imperativ, fx Grill selv din bøf, Stress lidt af i ferien.

Verber der i infinitiv ender på en trykstærk vokal eller på konsonanten -s, er uændrede i imperativ:

Tø ærterne op før brugen.
Sy selv Deres tøj!
Tilse ventilen regelmæssigt!
Slås ikke så meget!
Kløjes nu ikke i maden.

(2) Usædvanlige bogstavforbindelser

Nogle imperativer kommer til at ende på konsonantforbindelser som ellers ikke forekommer sidst i et ord:

Åbn døren!
Pensl brødet med sammenpisket æg.
Klistr derefter hurtigt de frie ender sammen.
Sagtn farten!
Behandl pakken varsomt!

Sådanne skrivemåder kan dog virke afstikkende og kan ofte erstattes af andre formuleringer, fx

Luk døren op!
Brødet pensles med sammenpisket æg.
Klæb derefter hurtigt de frie ender sammen.
Sæt farten ned!
Pakken bør behandles varsomt.

Om imperativer der ender på trykstærkt -er, se § 5.4.

(3) Ord fra engelsk

Oprindelig engelske verber danner principielt imperativ på samme måde som andre danske verber, dvs. ved at man fjerner infinitivendelsen -e og den ene af to ens konsonanter, fx croon, drop, entertain, kidnap, leas, load, quiz, stop, test (til croone, droppe, entertaine, kidnappe, lease, loade, quizze, stoppe, teste).

Ord der i stavelsen før infinitivendelsen har en enkelt vokal udtalt som en diftong, har dog samme form i imperativ som i infinitiv:

Fade langsomt ud!
Tape omslaget fast.
Franchise i stedet for at købe!

Sådanne skrivemåder kan dog virke afstikkende og kan ofte erstattes af andre formuleringer, fx

Derefter fades langsomt ud.
Omslaget tapes fast.
Det er bedre at franchise end at købe.