Mine værktøjer

Ugens ord

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen

Om en ordforbindelse skrives i ét eller flere ord, kan ikke altid udledes af udtalen. Skrivebrugen afhænger da undertiden af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis.

(1) Adverbium + præposition

Forbindelser af adverbier og præpositioner skrives i to ord når præpositionen har en styrelse, ellers i ét ord:

Vejen gik stejlt op ad bakke. (Men: Vejen gik stejlt opad).
Neden under gulvet vrimlede det med mus. (Men: Nedenunder vrimlede det med mus).
Jensen bor lige over for Andersen. (Men: Jensen bor lige overfor på fjerde sal).
Han er født inden for voldene. (Men: Kom indenfor! og Vi blev budt indenfor hos naboen).
Hun gik fløjtende ud ad landevejen.
Vi kører altid uden om de større byer.
De legede to mand frem for en enke.

Det gælder også når forbindelsen af adverbium og præposition er brugt i overført eller ikkerumlig betydning:

Han forsøger altid at krybe uden om deres middagsinvitationer. (Men: Han forsøger altid at krybe udenom).
Inden for sit fag er hun en kapacitet.
Problemerne må løses hen ad vejen.
Hen imod kl. 4 stilnede stormen af.
Koncerten blev overværet af hen ved 3000 mennesker.
Hellere bide det i sig frem for at miste besindelsen.
Hun er sin mor op ad dage.
Ud over bestyrelsen var ingen med.
Vi må gå ud fra at oplysningerne er korrekte.

Der skrives også i to ord når styrelsen ikke står umiddelbart efter præpositionen:

De større byer kører vi altid uden om.
Hansen bor inden for, Jensen bor uden for bygrænsen.
Hansen bor inden for bygrænsen, Jensen bor uden for.
At oplysningerne er korrekte, må vi da gå ud fra.
Sit eget fag, derimod, er hun en kapacitet inden for.

(2) Betydningsforskel

Der kan ikke gives faste regler for hvornår betydningen af en ordforbindelse afgør om den skal skrives i ét eller flere ord. Men nogle eksempler kan illustrere forholdet:

Barnet puttede sig ind til sin far.
Udsalget varer indtil den 5. november. 

Kør helt ind til kantstenen!
Kan jeg køre med indtil 30-km-stenen? 

Ingen ved hvor vidt han kunne have bragt det.
Der er tvivl om hvorvidt regeringen holder skansen. 

Forklaringen gik hen over hovedet på de fleste.
Har han overhovedet sat sig ind i sagen? 

Det er vist nok med én.
Hun er vistnok ikke hjemme
.

(3) Forstærkende førsteled

Forbindelser med forstærkende førsteled skrives som hovedregel i ét ord selvom de udtales med lige stærkt tryk på begge led:

allerbedst, dødsensfarlig, dødtræt, hundekulde, smadderærgerligt, snotforkølet, superlækkert, ærkereaktionær.

Enkelte forstærkende førsteled er dog tillige opført i selve Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord og kan derfor også indgå i ordforbindelser der skrives i flere ord. Det gælder således kæmpe i betydningen 'kæmpemæssig', fx en kæmpe socialdemokratisk sejr.

(4) Talord

Talord under 100 skrives i ét ord:

fyrretyve, halvtreds, tresindstyve, firti, femti, halvanden, halvtredje, treogfyrre, femogtresindstyvende, nitisyv.

Talord over 100 deles op:

to hundred(e), to hundred(e) (og) tre,
to hundred(e) (og) niogtyve,
tre tusind(e) (og) to hundred(e) (og) niogtyve,
den to hundred(e) (og) niogtyvende, tre tusind(e) og tyve
.

Betegnelser på brøker skrives adskilt fra resten af talordet, fx treogfyrre (og) en halv, to hundrede og trekvart.

I to ord skrives hver anden, hvert andet, hver(t) tredje, hver(t) fjerde osv.

Skrivemåden af forbindelser med ord som femkroners, treværelsers mv. følger hovedreglen i § 18 og retter sig efter udtalen. Det betyder at ordforbindelser der har to gængse udtaler, også kan skrives på to måder:

et femkroners frimærke el. et femkronersfrimærke
et 5-kr.s frimærke
(jf. § 57.4) el. et 5-kr.s-frimærke (jf. § 57.7)
et etbinds leksikon el. et etbindsleksikon
et firemotorers fly
el. et firemotorersfly
en attenårs fødselsdag
el. en attenårsfødselsdag
en 18-års fødselsdag
(jf. § 57.4) el. en 18-års-fødselsdag (jf. § 57.7)
en 200-km's grænse (jf. § 57.4) el. en 200-km's-grænse (jf. § 57.7)
en topersoners bil el. en topersonersbil
en femårs dreng
el. en femårsdreng.

(5) Simpelthen og simpelt hen mfl.

Følgende ordforbindelser kan uden forskel i udtale eller betydning skrives i ét eller flere ord:

etcetera el. et cetera
forresten
el. for resten
gudbevares
el. gud bevares
gudhjælpemig
el. gud hjælpe mig
gudskelov
el. gud ske lov
herregud
el. herre gud
hertillands
el. her til lands
immervæk
el. immer væk
ingensinde
el. ingen sinde
ingenting
el. ingen ting
nogensinde
el. nogen sinde
omend
el. om end
raskvæk
el. rask væk
selvom
el. selv om
selvsamme
el. selv samme
sidenhen
el. siden hen
simpelthen
el. simpelt hen
sommetider
el. somme tider
stadigvæk
el. stadig væk
såvel (.. som)
el. så vel (.. som)
tidsnok
el. tids nok
tilfælles
el. til fælles
tillykke
el. til lykke.

(6) .. som helst

Forbindelser med som helst skrives i tre ord:

hvad som helst, hvem som helst,
hvilken (hvilket, hvilke) som helst, hvor som helst,
ingen (intet) som helst, nogen (noget) som helst, når som helst
.

Sidst opdateret 30/11 2009 10:14