§ 6. Apostrof

Apostrof bruges til i visse tilfælde at markere grænsen mellem et ords stamme og endelser.

(1) Forkortelser uden forkortelsespunktum

Der sættes apostrof foran endelser til forkortelser der skrives uden forkortelsespunktum:

pc'en, tv'et, wc'er, bh'en, SiD'er, HK'erne, en PH'sk satire, 2 cm's mellemrum, pH'en, USA's præsident, EU's medlemslande.

Ved forkortelser der kan udtales som egentlige ord, er det dog valgfrit om man vil tilføje endelsen direkte eller bruge apostrof:

cd-rommen el. cd-rom'en
aidsen el. aids'en
Natos el. Nato's el. NATOs el. NATO's.

Foran tungere suffikser bruges ikke apostrof, men bindestreg, fx SF-agtig, tv-mæssig, edb-ficere. Der sættes ikke apostrof foran endelser til forkortelser der skrives med forkortelsespunktum: stud.polyt.er, cand.mag.en, ph.d.erne, kbh.ere, Kbh.s, 10-pkt.s-program.

(2) Taltegn, symboler, citatord mv.

Der sættes apostrof foran endelser til taltegn og symboler:

Han var meget kendt i 1930'erne.
165's nattegn
en 13'er (el. trettener)

De 12's (el. De Tolvs)

60'er-rock (el. tresserrock)

Christian IV's breve

20 %'s rabat (el. 20 pct.s rabat el. 20 procents rabat). (Om procent uden s, se § 18.2).

Der sættes dog ikke apostrof efter ordenstal (arabertal) fulgt af punktum: Christian 4.s breve.

Der sættes også apostrof ved citatord mv.:

Hendes a'er er for flade.
Du bruger for mange og'er.
Der er en del men'er ved sagen.
Du skriver dine Jensen'er for utydeligt.

(3) Fremmedord på -ee

Der sættes apostrof foran endelser til fremmedord der ender på -ee udtalt som i, fx frisbee'en, yankee'er.

(4) Proprier

Der sættes som hovedregel ikke apostrof foran endelser (bøjningsendelser eller suffikser) til proprier:

Alle de små Jensener var med.
De to Tysklande blev genforenet i 1990.
I Danmark er der tre Nykøbinger.
Fiatten (el. Fiat'en)
Saaben
grundtvigianer
Dette er et typisk Villy Sørensensk udtryk.
bornholmsk
darwinist
vordingborgenser.

Der kan dog for tydelighedens skyld sættes apostrof foran endelser som resulterer i usædvanlige bogstavforbindelser, eller som kan give anledning til fejllæsninger:

Rasmus Rask'sk
Hvor mange Ree'er er der i telefonbogen?
to Albert'er (dvs. to personer ved navn Albert)
to Alberte'r (dvs. to personer ved navn Alberte).

Se også § 6.3 om fremmedord på -ee og § 6.5 om fremmedord på stum konsonant eller -c.

(5) Fremmedord på stum konsonant eller -c

Man kan bruge apostrof foran en dansk endelse til et fremmedord hvis stamme ender på en stum konsonant eller -c:

bouquet'en (el. bouqueten), grandprix'et (el. grandprixet), portier'en (el. portieren), succes'en (el. succesen), franc'en (el. francen), aspic'en (el. aspicen).

I selve Retskrivningsordbogen er sådanne bøjningsformer skrevet uden apostrof. De pågældende ord er dog forsynet med en henvisning til denne paragraf, fx

elegantier sb., -en, -er (jf. § 6.5)

Genitivendelsen -s tilføjes dog normalt uden apostrof, se § 21.

Bøjningsformer af fremmedord der ender på -nt eller -nd udtalt som -ng, skrives uden apostrof: croissanten, møblementet, restauranter, pointene, gourmander. Bøjningsformer af fremmedord der ender på -h, skrives ligeledes uden apostrof, fx ayatollaher, vermouthen.

(6) Genitivendelse

Apostrof alene bruges til at betegne genitiv af ord der ender på s, z eller x, se § 21.2.

(7) Udeladte bogstaver (og tal)

Apostrof bruges til at vise at man har udeladt et eller flere bogstaver for at gengive en udtale:

hva', syn's, ku', la' vær', se'fø'li'.

Der bruges ikke apostrof ved udeladelse af århundredbetegnelsen i årstal, fx

sommeren 94
21.9.94.

(8) Orddeling

Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med apostrof deles der efter apostroffen, fx

1930'-
erne 

succes'-
en 

se'fø'-
li'.