Mine værktøjer

Ugens ord

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

§ 3. Å og dobbelt-a

Bogstavet Å/å blev med Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22.3.1948 indført til erstatning af Aa/aa (dobbelt-a) som betegnelse for en å-lyd. I den nugældende retskrivning er å enerådende i sprogets almindelige ord (se nærmere i punkt 1 nedenfor), mens aa stadig har en vis udbredelse i stednavne (punkt 2) og i personnavne (punkt 3).

(1) Almindelige ord

I sprogets almindelige ord, dvs. de ord der ikke er proprier, skrives der altid å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd:

åben, ål, år, tå, tåler, påstå, småål, århusianer.

Afledninger til og sammensætninger med navne der lokalt ønskes skrevet med aa (se § 3.2), kan dog også skrives med aa. I selve Retskrivningsordbogen er opslagsformen af sådanne ord skrevet med å, mens muligheden for at bruge skrivemåden med aa fremgår af en oplysning i parentes:

ålborgenser sb., -en, -e, bf. pl. ålborgenserne (el. aalborgenser, jf. § 3.1).

I nogle ord er bogstavforbindelsen aa den eneste mulighed. Den betegner dog i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde: afrikaans, kanaanæer, ekstraarbejde.

I et enkelt ord der kan udtales enten med å-lyd eller med a-lyd, kan man valgfrit skrive å eller aa: krål/kraal.

(2) Stednavne

Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Ålborg, Århus, Fåborg, Grenå, Tåsinge, Tåstrup.

En del lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåderne med aa, fx Aabenraa, Aalborg, Grenaa, og disse ønsker fremgår nu af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne. (Listen kan bl.a. ses på Institut for Navneforsknings hjemmeside på internettet: www.hum.ku.dk/navnef). I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er opslagsformen skrevet med å, mens muligheden for at bruge den lokalt foretrukne form fremgår af en oplysning i parentes efter opslagsordet:

Grenå (el. Grenaa, jf. § 3.2).

Om muligheden for at bruge aa i afledninger til og sammensætninger med sådanne navne, se § 3.1.

I stednavne på norsk og svensk skal der altid skrives å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd: Ålesund, Åbo, Borås, Skåne. Bogstavforbindelsen aa kan forekomme i udenlandske stednavne, men betegner i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde:

Aachen, Dar-es-Salaam, Kanaan, Kirunavaara, Maastricht, Saar.

(3) Personnavne

I personnavne forekommer både å og aa som betegnelse for en å-lyd. Man kan dog ikke veksle frit mellem skrivemåder som fx Åse og Aase, og Vestergård og Vestergaard, men bør skrive sådanne personnavne på samme måde som den enkelte bærer af navnet selv skriver dem.

Om brugen af å og aa i navne på firmaer, foreninger og lign., se § 61.3.b.

Sidst opdateret 25/01 2010 08:37