Du er her: Forside Råd og regler Retskrivningsregler Vejledning i ordbogens brug 1. Hvilke opslagsord?

 

1. Hvilke opslagsord?

Den alfabetiske del af Retskrivningsordbogen indeholder i alt ca. 64.000 opslagsord. Dette ordstof dækker rigssprogets almindelige ordforråd, herunder en del fagord med en vis almen udbredelse. I øvrigt er der følgende begrænsninger med hensyn til udvalget af ord:

SAMMENSÆTNINGER
Den væsentligste begrænsning gælder de sammensætninger hvis betydning umiddelbart fremgår af de enkelte leds betydninger, fx morgenbad, morgencomplet, morgenkaffe, morgentog. Sådanne sammensætninger er ikke medtaget, medmindre de er meget gængse, fx morgenkaffe, eller de kan volde problemer med hensyn til stavning, bøjning eller orddannelse, fx morgencomplet.

AFLEDNINGER OG BØJNINGSFORMER
Substantiver der kan dannes af opslagsord ved tilføjelse af suffikserne (afledningsendelserne) -hed, -en eller -eri, fx enighed, råben, skrigeri, er kun taget med i særlige tilfælde. Det gælder især hvis de har en særlig dannelsesmåde eller kan forekomme i pluralis, fx ægthed, optræden, skænderi.

Participier er normalt ikke opført som selvstændige opslagsord. Ord(former) som fx renset og syngende er således i ordbogen regnet for bøjningsformer af verberne rense og synge. Participier er dog medtaget som selvstændige adjektiver hvis deres betydning eller dannelsesmåde afviger fra de tilsvarende verber, fx frossen, henrykt, sleben, spændende. Endvidere er enkelte af de mest almindelige substantivisk brugte participier optaget som selvstændige substantiver, fx rejsende, studerende.

Uregelmæssige bøjningsformer som fx børn, drak, intet, større er medtaget som opslagsord.

FORKORTELSER
De almindeligste forkortelser er medtaget som opslagsord, fx a.m.b.a., kJ og bl.a. I mange tilfælde er der desuden givet oplysning om en forkortelse under det uforkortede opslagsord, fx om kJ under opslagsordet kilojoule og om bl.a. under blandt.

UDRÅBSORD OG LYDORD
Udråbsord og lydord som fx av og bang er kun optaget i meget begrænset omfang. Se nærmere i Retskrivningsreglernes § 62.

STEDNAVNE OG PERSONNAVNE
De fleste danske stednavne som findes i atlasser for folkeskolens højere klasser, er med i ordbogen.

Af udenlandske stednavne er alle statsnavne medtaget. Derudover er udenlandske navne med hvis deres danske staveform afviger fra den originale, fx Holsten og Venedig. Ordforbindelser hvis enkelte led er med som opslagsord, fx Mexicanske Golf, er dog ikke medtaget, og heller ikke sammensætninger der er dannet af et udenlandsk egennavn med uændret fremmed stavemåde og et dansk fællesnavn, fx Malaccahalvøen.

Astronomiske navne som Karlsvognen og Mælkevejen er medtaget som opslagsord, hvorimod navne af typen Løven og Svanen ikke er med.

Personnavne er ikke medtaget som opslagsord.