Du er her: Forside Råd og regler Retskrivningsregler Retskrivningsregler § 20-39. Bøjningsforhold § 29-35. Verber § 31-35. Præteritum participium § 31. Præteritum participiums bøjningsformer

 

§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer

Præteritum participium har bøjningsformer der betegner bestemthed, tal og køn:

(1) Bestemt form og pluralis

Den bestemte form er lig med pluralisformen. I nogle svagtbøjede verber er endelsen -ede, i andre -te:

den lejede bil
det kendte ansigt
de vaskede duge
nogle udvalgte deltagere
.

I nogle stærktbøjede verber er endelsen -ne, i andre -ede og i atter andre -te:

nogle for længst afhjulpne mangler
den beskrevne fremgangsmåde
i det givne øjeblik
den opslåede stilling
fastslåede kendsgerninger
den afbrudte forestilling
det udeladte afsnit
et par slidte sko
.

I enkelte tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru.

Præteritum participium af stærkt bøjede verber er opført i selve Retskrivningsordbogen på deres alfabetiske plads når vokalen i participiet er en anden end i infinitiven, fx

hjul|pet præt. ptc. af hjælpe.

(2) Kønsbøjning i ubestemt form singularis

Kønsbøjning af præteritum participium kan forekomme i den ubestemte singularisform af de participier som i bestemt form og pluralis kan have endelsen -ne. Der kan skelnes mellem en intetkønsform (ubøjet form) med endelsen -et og en fælleskønsform med endelsen -en:

fundet – funden
strøget – strøgen
udkommet – udkommen
.