§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
I mange af de substantiver der ender på -el, -en eller -er, kan eller skal -e- foran -l, -n eller -r bortfalde når ordet bøjes:
artikel – artiklen – artikler
hilsen – hils(e)nen – hils(e)ner
neger – negeren – neg(e)re.
Der kan ikke stå to ens konsonanter foran -l, -n eller -r (jf. § 8.2):
skammel – skamlen (el. skammelen) – skamler
offer – ofret (el. offeret) – ofre.
Der kan ikke gives faste regler for hvornår -e- falder bort, og hvornår det bevares. Men som en hjælperegel kan man mærke sig at ord der kan undvære -e- i singularis, også altid kan undvære det i pluralis – og modsat har ord med -e- i pluralis også altid -e- i singularis. Det tilrådes i øvrigt at man først og fremmest søger oplysninger om bøjningsformer af disse ord under de enkelte ord i selve Retskrivningsordbogen. Nedenfor er der givet nogle eksempler på de forskellige bøjningstyper:
(1) Ord der mister -e- i pluralis
Mange af ordene på -el, -en eller -er mister altid -e- i pluralis:
artikel – artikler
cykel – cykler
finger – fingre.
Nogle mister tillige -e- i singularis:
artikel – artiklen – artikler
mirakel – miraklet – mirakler.
Andre kan valgfrit skrives med eller uden -e- i singularis:
cykel – cyk(e)len – cykler
register – regist(e)ret – registre.
Atter andre bevarer altid -e- i singularis:
finger – fingeren – fingre
søster – søsteren – søstre.
(2) Ord med valgfrit -e- i pluralis
En del af ordene på -el, -en eller -er kan valgfrit skrives med eller uden -e- i pluralis:
hilsen – hils(e)ner
neger – neg(e)re.
Af dem er der nogle som også har valgfrihed i singularis, mens andre altid bevarer -e- i singularis:
hilsen – hils(e)nen – hils(e)ner
lagen – lag(e)net – lag(e)ner
neger – negeren – neg(e)re.
(3) Ord der bevarer -e- i pluralis
Nogle af ordene på -el, -en eller -er bevarer altid -e- i pluralis. Disse ord har også altid -e- i singularis:
kennel – kennelen – kenneler
helgen – helgenen – helgener
bager – bageren – bagere.
