§ 12. Store og små bogstaver i proprier
(1) Hovedregel
Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav.
Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som proprium eller ej. Sådanne tilfælde er behandlet nærmere i punkt 13.
I øvrigt kan et proprium altid skrives på samme måde som bæreren, ejeren, forfatteren, komponisten el.lign. skriver det (jf. § 61). Det gælder også brugen af store og små bogstaver.
(2) Flerleddede navne
I proprier der består af mere end ét ord, skrives der som hovedregel stort begyndelsesbogstav i første ord og i de mere betydningsfulde ord (dvs. andre ord end konjunktioner, præpositioner, artikler og enkelte andre småord), fx Østre Landsret, Gorm den Gamle, Under Elmene.
En artikel der står som første ord i et flerleddet navn, skrives dog med stort begyndelsesbogstav, fx Det Kongelige Teater, De Kanariske Øer, undtagen når den står adskilt fra resten af navnet; i sådanne tilfælde skrives artiklen altid med lille, fx det nyistandsatte Kongelige Teater, de solbeskinnede Kanariske Øer.
Om brugen af store og små bogstaver i flerleddede bogtitler mv., se punkt 9.
(3) Personer
Navne på personer, herunder fornavne, mellemnavne, efternavne, øgenavne, kælenavne og tilnavne, skrives med stort:
Else, Else Hansen, Peter Overgård, Hansen, Dengse, Fyrtårnet, Fy, Bivognen, Bi, Putte, Børge Braktud, Kirsten Giftekniv, Thorkil Livrem, PH, Storm P., Store Robert, Valdemar Sejr, Gorm den Gamle, Margrethe den Anden.
Navne på religiøse og mytologiske skikkelser skrives ligeledes med stort:
Gud, Vorherre (el. Vor Herre), Herren, Faderen, Skaberen, Sønnen, Menneskesønnen, Helligånden, Jomfru Maria, Den Hellige Jomfru, Madonna, Sankt Peter, Allah, Buddha, Djævelen, Satan, Fanden, Apollon, Venus, Freja, Odin, Fenrisulven, Midgårdsormen.
I udråb, eder og lign. skrives dog med lille begyndelsesbogstav: gud ske lov (el. gudskelov), gud bevares (el. gudbevares), vorherre bevares, et herrens vejr, satans også, av for fanden, fanden tage mig.
Også navne i pluralis skrives med stort: Kennedyerne, Valdemarerne, Susanner (fx Der er tre Susanner i klassen).
Om tiltaleord og titulaturer mv., se § 13.
(4) Dyr, redskaber mv.
Navne der er tillagt dyr, redskaber, transportmidler og lign., skrives med stort:
(hunden) Vaks, (hesten) Blis, (tyren) Ferdinand, (sværdet) Skræp, (lyntoget) Nordjyden, (ballonen) Ørnen, (flaget) Dannebrog.
Systematiske latinske navne på dyr og planter skrives ligeledes med stort: Mammalia, Canis, Ursidae, Betula, Viola. I toleddede artsnavne skrives dog kun første ord (slægtsbetegnelsen) med stort, mens andet ord (artsbetegnelsen) skrives med lille: Canis lupus, Ursus maritimus, Viola cornuta.
Almindelige danske benævnelser på dyr og planter skrives med lille: pattedyr, hund, bjørn, ulv, isbjørn, zebra, gråspurv, nældens takvinge, bredøret flagermus, birk, viol, coxorange.
I nogle tilfælde bruges samme oprindelig latinske ord som systematisk navn og almindelig dansk benævnelse. De to anvendelser af ordet adskiller sig da kun fra hinanden ved forskellen med hensyn til begyndelsesbogstav: Alligator – alligator, Bellis – bellis.
(5) Geografiske områder
Navne på geografiske områder, have, stater, landskaber, skove, søer, vandløb, bjerge, bestemte træer og sten mv., byer, kvarterer, gader, pladser og andre lokaliteter skrives med stort (om brug af store og små bogstaver i småord, se punkt 2):
Europa, Mellemamerika, Nordpolen (men: den magnetiske nordpol), Norden, Lillebælt, Det Fjerne Østen, Det Kaspiske Hav, Den Engelske Kanal, Forbundsrepublikken Tyskland, USA, Salomonøerne, Provence, Vestjylland, Vejle Amt, Vejle og Ribe Amt(er) (= Vejle Amt og Ribe Amt), Københavns Kommune, Københavns og Frederiksberg Kommune(r) (= Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Roskilde Politikreds, Hyltebjerg Sogn, Vordingborg By (eller, svarende til byen Vordingborg: Vordingborg by), Frejlev Skov, Dyrehaven, Andesbjergene, Klopstocks Eg, Kongeegen, Rokkestenen, Jons Kapel, Kongehøjene (i Jelling), Genesaret Sø, Peblingesøen, Rhinen, Suså, København, Port Said, Nørrebro, Hanens Kvarter, Kattesundet, Peter Bangs Vej, La Cours Vej, Under Elmene, Højbro Plads, Østre Anlæg, Valby Bakke, Orienten.
Med lille skrives: ækvator, den sydlige polarkreds, den nordlige polarkreds.
Navne på religiøse og mytologiske steder skrives ligeledes med stort:
Paradis, Paradisets Have, Himmerig(e), Helvede, Valhal, Bifrost.
I udråb, eder og lign. skrives dog med lille begyndelsesbogstav, fx et helvedes besvær, av for helvede.
Også navne i pluralis skrives med stort, fx de to Tysklande.
(6) Himmellegemer mv.
Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer mv. skrives med stort:
Mars, Jupiter, Polarstjernen, Store Bjørn, Karlsvognen, Tvillingerne, Vandmanden, Krebsen, Berenikes Hovedhår, Andromedatågen.
Der skrives valgfrit Jorden eller jorden, Solen eller solen, Månen eller månen, Mælkevejen eller mælkevejen.
Med lille skrives: ekliptika, vendekreds (i Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds), atmosfæren, stratosfæren. Der skrives ligeledes med lille i forbindelser som jeg er vandmand (dvs. født i Vandmandens tegn).
(7) Institutioner, firmaer mv.
Navne på offentlige og private institutioner, foreninger, sammenslutninger, organisationer, virksomheder, firmaer, politiske partier mv. skrives med stort (om brug af store og små bogstaver i småord, se punkt 2):
Folketinget, Statsministeriet, Ministeriet for Udviklingsbistand, Miljø- og Energiministeriet, Direktoratet for de Videregående Uddannelser, Beredskabsstyrelsen, Folketingets Finansudvalg, Finansudvalget, Det Kongelige Teater, Københavns Universitet, Institut for Nordisk Filologi, Forenede Nationer, Nato (el. NATO), Den Europæiske Union, EU, Kommissionen for de (el. De) Europæiske Fællesskaber, Ph.d.-Foreningen, Carlsbergfondet, Dansk-Russisk Forening, Verdensbanken, Kommunernes Landsforening, Værløse Kommunalbestyrelse, Værløse Kommune, Vejle Amt, Vejle og Ribe Amt(er) (= Vejle Amt og Ribe Amt), Københavns Kommune, Københavns og Frederiksberg Kommune(r) (= Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune), Roskilde Politikreds, Hyltebjerg Sogn, Teknisk Forvaltning, Økonomiudvalget, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Tobaksindustrien i Danmark, Hammerum Dørfabrik, Dansk Kirke i Udlandet, Hjemkundskabslærerforeningen, Ensomme Gamles Værn, Børns Rettigheder i Samfundet, Danske Brevskolers Fællesråd, Det Konservative Folkeparti, Foreningen af Levnedsmiddelingeniører og -kandidater.
Foruden de officielle navne på institutioner, foreninger mv. skrives også uofficielle kaldenavne med stort:
Udviklingsministeriet (Ministeriet for Udviklingsbistand), Metalarbejderforbundet, Metal (Dansk Metalarbejderforbund), Sprognævnet (Dansk Sprognævn), Nationalbanken (Danmarks Nationalbank), Landbohøjskolen (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), Musikrådet (Statens Musikråd), Fællesmarkedet (De Europæiske Fællesskaber), De Konservative (Det Konservative Folkeparti).
Navne på institutioner eller embeder som Folketingets Ombudsmand, Ombudsmanden skrives med stort. De tilsvarende betegnelser på de personer der udøver funktionen, skrives normalt med lille: Folketingets ombudsmand, ombudsmanden (jf. dog punkt 13.b).
Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som ministeriet, kommunen, firmaet, nævnet, se punkt 13.b.
Med lille skrives betegnelser som staten, regeringen, hæren, flyvevåb(e)net, kirken, folkekirken, folkeskolen, skattevæs(e)net, forsvaret.
(8) Bygninger mv.
Navne på bygninger, dele af bygninger, monumenter, mindesmærker og lign. skrives med stort (om brug af store og små bogstaver i småord, se punkt 2):
Christiansborg, Christiansborg Slot, Børsen, Århus Rådhus, Statens Museum for Kunst, Roskilde Domkirke, Tilst Kirke, Tv-Byen, Prinsens Palæ, Blåtårn, Grædemuren, Triumfbuen, Den Ukendte Soldats Grav, Landsoldaten, Kong Grønnes Høj.
Om brugen af stort eller lille begyndelsesbogstav i betegnelser som rådhuset, museet, domkirken, se punkt 13.b.
(9) Bøger, kunstværker, love mv.
Navne på bøger, film, teaterstykker, malerier, skulpturer, kompositioner, sange, grammofonplader og lign. skrives altid med stort begyndelsesbogstav i det første ord. Det gælder også selvom det første ord er en artikel. Desuden kan alle mere betydningsfulde ord i sådanne titler mv. skrives med stort:
Bibelen
Gamle testamente el. Gamle Testamente
Det gamle testamente el. Det Gamle Testamente (men: det nyoversatte Gamle testamente el. det nyoversatte Gamle Testamente)
Bombi Bitt og jeg el. Bombi Bitt og Jeg
Tågernes kaj el. Tågernes Kaj
Schweizerløven
Måneskinssonaten
Figaros bryllup el. Figaros Bryllup
Den signede dag el. Den Signede Dag.
(a) Lange titler
I lange navne anbefales det at nøjes med at skrive første ord med stort:
Eventyret om buschaufføren som tænkte at hva' faen og andre eventyr for børn over 18 år
Bibliografi over arbejder om nyere principper for arbejdsledelse.
(b) Love og bekendtgørelser mv.
Navne på love mv. der opfattes som litterære eller kulturelle dokumenter, skrives efter samme regler som navne på bøger, kunstværker mv.:
Jyske lov el. Jyske Lov
Chr. V's danske lov el. Chr. V's Danske Lov
Magna charta el. Magna Charta.
Også andre love, bekendtgørelser, cirkulærer og lign. kan skrives efter reglerne for bogtitler mv. I sådanne tilfælde anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav: færdselsloven, grundloven, lov om social bistand, bekendtgørelse af 22.3.1948 om retskrivningen, Justitsministeriets vejledning om sproget i love og andre retsforskrifter.
(c) Kurser mv.
Navne på kurser, foredrag og lign. skrives efter samme regler som navne på bøger mv.:
Moderne græsk litteratur el. Moderne Græsk Litteratur
Ferskvandsalgernes biologi el. Ferskvandsalgernes Biologi.
Mere generelle benævnelser på fag, emner, discipliner og lign. skrives normalt med lille: litteraturhistorie, biologi, faget dansk, dansk, nationaløkonomi.
(d) Fysiske love mv.
Navne på fysiske og matematiske love mv. skrives med lille (medmindre der indgår et proprium i dem):
tyngdeloven, højrehåndsreglen, nireglen, Holtens regel, Arkimedes' lov, Verners lov.
Om brug af anførselstegn ved navne på bøger mv., se § 58.3.
(10) Sammensætninger
(a) Proprier
Sammensætninger der indeholder et proprium, og som i sig selv er proprier, skrives ligesom andre proprier med stort begyndelsesbogstav:
Hviderusland, Nordkorea, Nordnorge, Storkøbenhavn, Sønderjylland, Vestamager, Arnemand, Elsepige, Andesbjergene, Atlantpagten, Europaskolen, Panamakanalen, Roskildevej, Salomonøerne, Silkeborgsøerne, Århusbugten, Nazityskland, Eksjugoslavien, Sommerdanmark, Forbudssverige, Vinternorge.
(b) Ikkeproprier
De fleste sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, kan skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav:
Atlanterhavskyst el. atlanterhavskyst
Blicherforsker el. blicherforsker
Castrotale el. castrotale
Christiansborgjournalist el. christiansborgjournalist
Gentofteborger el. gentofteborger
Nørrebrodigter el. nørrebrodigter
Oslorejse el. oslorejse
Afrikakyndig el. afrikakyndig
Mozartbegejstret el. mozartbegejstret
Nordpolsekspedition el. nordpolsekspedition
Rhinsejlads el. rhinsejlads
Nobelprismodtager el. nobelprismodtager.
Om eventuel brug af bindestreg i sådanne sammensætninger, se § 57.8.
I fast indarbejdede sammensætninger med et proprium som førsteled anbefales det dog at skrive med lille begyndelsesbogstav:
chilesalpeter, danmarkshistorie, dannebrogsflag, faksekalk, folketingsvalg, højesteretsdommer, middelhavssalt, sovjetborger, tychobrahesdag.
Fast indarbejdede sammensætninger uden tydelig forbindelse til det (oprindelige) proprium der indgår i dem, skrives altid med lille begyndelsesbogstav:
akillessene, amagermad, ariadnetråd, dieselmotor, napoleonskage, røntgenstråler, waleskringle, isabellafarvet, røntgenfotografere.
Når sammensætninger der indeholder et proprium, men som ikke i sig selv er proprier, står som opslagsord i selve Retskrivningsordbogen, er de som hovedregel skrevet med lille.
(c) Gruppesammensætninger
Hvis førsteleddet i en sammensætning er et proprium der er skrevet i mere end ét ord, sættes der en bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled, og i øvrigt skrives navnet på samme måde som når det står alene:
Bodil Ipsen-kage, Brødrene Nielsen-koncernen, H.C. Andersen-ekspert, von Karajan-indspilning, Johannes V. Jensen-påvirket, en Østre Landsrets-dom, Storm P.-figur.
Hvis sammensætningen i sig selv er et proprium, skrives også sammensætningens sidsteled med stort:
H.C. Andersen-Selskabet, Storm P.-Museet, Max Planck-Instituttet, Dag Hammarskjöld-Skolen, Pro Musica-Koret.
I gadenavne sættes der dog ikke bindestreg mellem navnet og sammensætningens sidsteled: Peter Bangs Vej, Sankt Hans Torv, Harald Jensens Plads. Om stavning af gadenavne i øvrigt, se Vejledning i retskrivning af vejnavne, Dansk Sprognævns skrifter, 2001.
Om gruppesammensætninger i øvrigt, se § 57.7.
(11) Afledninger
Afledninger til proprier skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav:
københavner, ålborgenser, skibonit, skagbo, englænder, hollandsk, grundtvigianer, marxisme, marxist, holbergiana, kierkegaardiana, vietnamisere.
Man kan dog bruge stort begyndelsesbogstav i mere lejlighedsvise afledninger eller i afledninger hvor man ønsker at lægge vægt på forbindelsen til navnet: Holbergagtig, den Bohrske familie, de Kierkegaardske paradokser, den Wiedske satire, Højholtiana.
Der skrives altid med stort ved afledninger til mere end ét ord (gruppeafledninger): de Niels Bohrske teorier, den Anker Jørgensenske politik.
(12) Navne uden bestemthedsendelse
Navne der normalt bruges med bestemthedsendelse, kan undertiden forekomme uden. I sådanne tilfælde bruges store og små begyndelsesbogstaver efter samme regler som når navnene har bestemthedsendelse:
den uhyggelige Fenrisulv (jf. Fenrisulven)
vor dejlige Jord/jord (jf. Jorden/jorden; punkt 6)
den unge Sovjetunion (jf. Sovjetunionen)
det østlige Tyrki (jf. Tyrkiet)
den skønne Dyrehave (jf. Dyrehaven)
det nyvalgte Folketing, et nyvalgt Folketing (jf. Folketinget)
det daværende Industri- og Samordningsministerium (jf. Industri- og Samordningsministeriet)
Kære Sprognævn (jf. Sprognævnet)
et Ekstra Blad (jf. Ekstra Bladet)
de uvejsomme Appenniner (jf. Appenninerne)
Appenninerkæden (jf. Appenninerne)
Rhinsejlads/rhinsejlads (jf. Rhinen; punkt 10.b).(13) Særlige problemer
I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre om et ord er brugt som et navn (eller en del af et navn) eller ej. Om man skal skrive med stort eller lille begyndelsesbogstav, må derfor undertiden bero på et personligt skøn:
(a) Proprier eller appellativer?
Mange ord og ordforbindelser bruges snart som proprier, snart som appellativer. Det er grunden til at en del af de eksempler der er skrevet med stort her i § 12, kan træffes i andre forbindelser hvor de – fuldt korrekt – er skrevet med lille. Det kan ikke altid fastsættes at et bestemt ord i enhver sammenhæng skal skrives enten med stort eller med lille.
For eksempel skrives navnet på den højeste domstol i Danmark med stort: Højesteret; men i en forbindelse som fx »I Sverige kalder man højesteret for Högsta domstolen« bruges der lille begyndelsesbogstav. Og man skriver også med stort begyndelsesbogstav hvis man bruger kaldenavnet Kommunisterne om et parti med det officielle navn Danmarks Kommunistiske Parti; derimod skriver man med lille hvis ordet blot bruges om tilhængere mv. af kommunismen: kommunisterne. Tilsvarende er Københavns Havn den korrekte skrivemåde for den havn der hedder sådan; men det er lige så korrekt at betegne den som Københavns havn (dvs. den havn der findes i København, uden tanke på hvad den hedder officielt).
Andre eksempler:
Motionsklubben Hopla (en klub ved navn Motionsklubben Hopla)
motionsklubben Hopla (en motionsklub ved navn Hopla).Konservative (kaldenavn for Det Konservative Folkeparti)
konservative (personer med en konservativ indstilling).(b) Propriumskarakter i snævrere kredse
Et ord kan godt have propriumskarakter for én sprogbruger eller én gruppe af sprogbrugere uden at have det for andre. Blandt andet kan betegnelser for lokaliteter, institutioner, personer mv. få karakter af proprier for personer der er særlig fortrolige med eller har en særlig tilknytning til de pågældende institutioner mv. Det kan fx gælde betegnelser som
fabrikken, ministeriet, banken, kirken (om en bestemt kirke), museet, kommunen, sommerhuset, banegården, gågaden, tinget, byrådet, kommunalbestyrelsen, nævnet, direktionen, direktøren, udenrigsministeren, ministeren, formanden, chefen, præsten, lagerforvalteren, piccoloen, moster, morfar, far, mor.
Det må anbefales at være meget tilbageholdende med at bruge stort begyndelsesbogstav i sådanne betegnelser, især når man henvender sig til personer uden for de kredse hvor den pågældende betegnelse har fået navnekarakter.
(c) Historiske begivenheder mv.
Betegnelser på historiske begivenheder og epoker mv. og på geologiske perioder kan altid skrives med lille. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort:
reformationen el. Reformationen
den franske revolution el. Den Franske Revolution
besættelsen el. Besættelsen
anden verdenskrig el. Anden Verdenskrig
grevens fejde el. Grevens Fejde
femte maj el. Femte Maj
stenalderen el. Stenalderen
jura el. Jura
kridttiden el. Kridttiden.Også betegnelser på sportsarrangementer, kulturelle begivenheder og lign. er der mulighed for at skrive med stort:
Århus festuge el. Århus Festuge
Skagen visefestival el. Skagen Visefestival
Sjælland rundt el. Sjælland Rundt
tour de France el. Tour de France
olympiske lege el. Olympiske Lege.Det kan anbefales først og fremmest at følge en nogenlunde fast praksis inden for samme tekst. Derudover kan det være hensigtsmæssigt at søge at begrænse brugen af store begyndelsesbogstaver til betegnelser for mere skelsættende begivenheder og til betegnelser for nogenlunde veldefinerede og velafgrænsede begivenheder og epoker.
Månederne og ugedagene og betegnelser på kirkelige og nationale højtider og festdage mv. skrives med lille:
januar, mandag, påske, pinse, jul, nytår, juleaften, nytårsaften, store bededag, grundlovsdag, mortensaften, sankthansaften, valborg(s)aften.
Der skrives Kristi himmelfartsdag og Mariæ bebudelsesdag.
(d) Ordener mv.
Betegnelser på fortjensttegn, ordenstegn, priser og udmærkelser mv. kan altid skrives med lille. De kan dog opfattes som proprier, og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort:
elefantordenen el. Elefantordenen
fortjenstmedaljen el. Fortjenstmedaljen
dronningens ur el. Dronningens Ur
æreslegionen el. Æreslegionen
jernkorset el. Jernkorset
vandmiljøprisen el. Vandmiljøprisen
akademiets store pris el. Akademiets Store Pris.I de tilfælde hvor der indgår et proprium i betegnelsen, er det som regel mest nærliggende at skrive med stort (jf. også § 12.10 om sammensætninger med proprier):
Nobelprisen (el. nobelprisen)
Dannebrogordenen (el. dannebrogordenen)
Victoriakorset (el. victoriakorset)
H.C. Andersen-Prisen (el. H.C. Andersen-prisen)
en Oscar (el. en oscar).Betegnelser for personer der er indehavere af ordener mv., skrives som hovedregel med lille: ridder, elefantridder, kommandør af Dannebrog; dannebrogsmand, nobelpristager, oscarvinder (eller Dannebrogsmand, Nobelpristager, Oscarvinder, jf. § 12.10.b). – Om evt. brug af stort begyndelsesbogstav i titulaturer og titler, se § 13.3.
I nogle tilfælde kan en betegnelse referere til såvel prismodtageren som selve prisen. I sådanne tilfælde kan der valgfrit skrives med stort eller lille, fx årets ikkeryger el. Årets Ikkeryger.
