Du er her: Forside Råd og regler Retskrivningsregler Forord Forord til 1. udgave (1986)

 

Forord til 1. udgave (1986)

Retskrivningsordbogen afløser Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn, 1955, som officiel dansk retskrivningsordbog. Den er den femte i rækken af officielle eller ministerielle danske retskrivningsordbøger.

Den første officielle danske retskrivningsordbog var Svend Grundtvig: Dansk Haandordbog, 1872. Den var udarbejdet i overensstemmelse med de kortfattede retskrivningsregler i Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets (Kultusministeriets) Cirkulære af 21.2.1872 til samtlige Skoledirektioner og Seminariedirektioner, og den blev i ministeriets cirkulære af 13.12.1872 anbefalet til brug ved indøvelsen af disse retskrivningsregler. I 1880 udsendtes 2. udgave af bogen, og i 1882 kom 2. udgave med et omfattende tillæg.

Saabys Retskrivningsordbog var den anden officielle danske retskrivningsordbog. Dens 1.-3. udgave (1891, 1892, 1896) blev udsendt som Viggo Saaby: Dansk Retskrivningsordbog, og dens 4.-8. udgave (1904, 1909, 1913, 1918, 1919) som Saabys Retskrivningsordbog, udgivet af P. K. Thorsen. Dens 1. og 2. udgave var udarbejdet i overensstemmelse med Kultusministeriets Bekjendtgjørelse af 7.6.1889 om Retskrivningen. Fra og med 3. udgave (1896) var grundlaget ministeriets Bekendtgørelse af 27.2.1892 om Retskrivningen – den bekendtgørelse der stadig udgør grundlaget for dansk retskrivning. Ordbogens 7. og 8. udgave (1918 og 1919) var autoriseret af Undervisningsministeriet og indeholdt som noget nyt en Retskrivningsvejledning, udarbejdet af Henrik Bertelsen og »approberet« af Undervisningsministeriet. Grundlaget for vejledningen var foruden bekendtgørelsen af 1892 bekendtgørelserne af 15.12.1900 og 25.2.1902 om flertalsbøjningen af udsagnsord og tillægsformer. Siden 1918 har en retskrivningsvejledning været en fast bestanddel af de officielle danske retskrivningsordbøger.

I 1923 udkom den tredje officielle retskrivningsordbog, Dansk Retskrivningsordbog, udgivet af Undervisningsministeriets Retskrivningsudvalg ved Jørgen Glahder. Den indeholdt ligesom de sidste udgaver af Saabys ordbog Henrik Bertelsens Retskrivningsvejledning. Dens 2. udgave kom i 1925, og dens 3. udgave kom i 1929 og blev derefter optrykt med enkelte rettelser i 1938, 1940, 1943, 1945 og 1946.

Den fjerde officielle danske retskrivningsordbog blev udsendt i 1955 som Retskrivningsordbog, udgivet af Dansk Sprognævn. Selve ordbogen var udarbejdet af Jørgen Glahder, Retskrivningsvejledningen af Erik Oxenvad. Grundlaget for ordbogen var dels de tidligere nævnte bekendtgørelser fra 1892, 1900 og 1902, dels Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22.3.1948 om ændringer i retskrivningen, hvorved de små begyndelsesbogstaver indførtes i navneordene, å afløste aa, og datidsformerne kunne, skulle og ville erstattede kunde, skulde og vilde. Herudover var ordbogen i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 8.2.1955, hvor bogstavet å blev placeret sidst i alfabetet. I 2. og 3. oplag (1956 og 1957) blev der foretaget enkelte mindre rettelser, men derefter blev ordbogen udsendt i uændrede fotografiske optryk til og med 19. oplag, 1985.

Redaktion og udgivelse af den danske retskrivningsordbog har siden oprettelsen af Dansk Sprognævn i 1955 været en af nævnets hovedopgaver: »At redigere og udgive Dansk Retskrivningsordbog« (Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 29.4.1955 angående oprettelse af et »Dansk Sprognævn«); »At redigere og udgive en dansk retskrivningsordbog« (Ministeriet for Kulturelle Anliggenders bekendtgørelser af 26.2.1963, 8.2.1967 og 26.11.1981).

Arbejdet med den nu foreliggende udgave af Retskrivningsordbogen har strakt sig over flere år end ønskværdigt. Det skyldes at det ikke har været muligt at friholde personalet i sekretariatet fra nævnets øvrige presserende arbejdsopgaver, først og fremmest oplysnings- og rådgivningsvirksomheden og indsamlingen af citater fra aviser, tidsskrifter, bøger mv. Det var således først i 1979 at det blev muligt at intensivere arbejdet med ordbogen. Det økonomiske grundlag for denne intensivering var dels tilskud fra tipsmidlerne, dels donationer fra forskellige private fonde mv.: G.E.C. Gads Fond; Aarhuus Stiftsbogtrykkeries Fond; Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond; Den Danske Bank, Handelsbanken og Privatbanken. Disse ekstraordinære midler er for størstedelens vedkommende blevet brugt til aflønning af midlertidigt ansatte medarbejdere ved ordbogen.

Dansk Sprognævns arbejdsudvalg har på nævnets vegne forestået udarbejdelsen af Retskrivningsordbogen. Udvalget har især beskæftiget sig med de mere principielle spørgsmål i forbindelse med redaktionen, herunder arbejdet med Retskrivningsreglerne (dvs. Retskrivningsvejledningen). Som Retskrivningsordbogen foreligger nu, er den først og fremmest resultat af redaktionsarbejdet efter 1970. I den periode har følgende været medlemmer af Dansk Sprognævns arbejdsudvalg: Marie Bjerrum (1973-84), Mogens Gradenwitz (siden 1985), Henrik Hagemann (siden 1982), Erik Hansen (siden 1973, formand siden 1985), Poul Lindegård Hjorth (1964-81, formand 1966-73), Lennart Holten (1967-84), Karl Hårbøl (siden 1979), Allan Karker (siden 1970, formand 1973-85), Bente Liebst (siden 1985), Erik Lilsig (1967-73), Jørn Lund (siden 1982), Holger M. Nielsen (1964-73), Mads Sigersen (1979-83), Henning Skaarup (1967-79), Henning Spang-Hanssen (siden 1967), Peter Vedde (1956-79), Chr. Westergård-Nielsen (1961-81), W. Weincke (siden 1985).

Som et led i intensiveringen af arbejdet med ordbogen blev der i 1980 under arbejdsudvalget nedsat et underudvalg som skulle arbejde med den alfabetiske del af ordbogen. Udvalget bestod indtil marts 1982 af Allan Karker, Erik Hansen og Poul Lindegård Hjorth; i marts 1982 udtrådte Poul Lindegård Hjorth af udvalget og blev efterfulgt af Marie Bjerrum. Et tilsvarende underudvalg vedrørende Retskrivningsreglerne blev nedsat i 1983. Det bestod af Allan Karker, Erik Hansen og amanuensis i Sprognævnets sekretariat Henrik Galberg Jacobsen.

Udarbejdelsen af redaktioner og redaktionsudkast til drøftelse i arbejdsudvalget eller underudvalget vedrørende ordbogens alfabetiske del er foretaget af amanuenser i nævnets sekretariat. Følgende faste og midlertidige amanuenser har været redaktører ved Retskrivningsordbogen: Christian Becker-Christensen (1979-85), Else Bojsen (siden 1979), Inger Bom (1969), Jørgen Eriksen (siden 1981), Arne Hamburger (siden 1978), Lars Heltoft (1981-83), Caroline C. Henriksen (1982-84), Bente Holmberg (1981-84), Hanne Jensen (1982), Ellen Vedel Johansen (1970-74), Jørgen O. Jørgensen (1974-80, konsulent 1981-84). Tilrettelæggelse af ordbogsartiklerne med henblik på elektronisk behandling af ordbogens data, herunder satsfremstillingen, er foregået i samarbejde mellem Gyldendal, Compulexis og Sprognævnet. For Sprognævnets del af dette samarbejde har Pia Riber Petersen haft hovedansvaret. Den afsluttende sammenskrivning og redigering af Retskrivningsreglerne er foretaget af Henrik Galberg Jacobsen.

Foranlediget af en debat i pressen i sommeren 1985 om ændringer af staveformer i den nye udgave af ordbogen bad Ministeriet for Kulturelle Anliggender Sprognævnet om en redegørelse for de påtænkte ændringer, og der blev holdt et møde mellem kulturministeren, undervisningsministeren og Dansk Sprognævns arbejdsudvalg. Resultatet blev at Sprognævnet ændrede manuskriptet til ordbogen mht. enkelte detaljer, hvoraf den vigtigste var at optagelsen af former som fx gymnasie ved siden af gymnasium blev udskudt til en senere udgave af ordbogen.