Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet Nordhavn(en) og Sydhavn(en)
 

 

Nordhavn(en) og Sydhavn(en)

Kan I forklare hvorfor man kalder det Nordhavn (altså ubestemt ental), men Sydhavnen (bestemt ental)?
af Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 07.09.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Kan I forklare hvorfor man kalder det Nordhavn (altså ubestemt ental), men Sydhavnen (bestemt ental)?

UdråbstegnSvar:

Det er ikke klart hvorfor der er denne forskel, men begge steder har flere navne. De kan hedde Københavns Nordhavn og Københavns Sydhavn. I de tilfælde er andetleddet altid uden bestemthedsendelse.

Man kan også benævne stederne mere indforstået som Nordhavnen og Sydhavnen – med bestemthedsendelse.

Derudover er der en tendens for begge steders vedkommende til at bruge en ’nøgen’ form, altså en form uden et bestemmende førsteled (i disse tilfælde ’Københavns’) og uden bestemthedsendelse. Man kan altså sige Nordhavn og Sydhavn.

Denne tendens er tilsyneladende langt stærkere for Nordhavn(en)s vedkommende end for Sydhavn(en)s. Det er som nævnt ikke klart hvorfor der er denne forskel, men der er historiske forskelle på havnene. Københavns Nordhavn blev indviet i 1890’erne. Københavns Sydhavn blev først anlagt og udvidet i 1920’erne og 1930’erne. De er altså ikke samtidige.

Det er muligt at de to havneanlægs forskellige tilblivelsestidspunkter kan have haft indflydelse på at tendensen til at sige Nordhavn er stærkere end tendensen til at sige Sydhavn.

Man kan eventuelt forestille sig at Nordhavn er opstået som en kortform af Københavns Nordhavn, og at da man senere etablerede havneanlægget længere sydpå, i daglig tale simpelthen kaldte den for Sydhavnen og på den måde holdt den adskilt fra Nordhavn(en).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.06.2017 af Ida Elisabeth Mørch.