Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet de unge (mennesker)
 

 

de unge (mennesker)

Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk som så vil tro at det handler om for eksempel de unge katte? Jeg hader unge mennesker. Er jeg mærkelig?
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 25.07.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk som så vil tro at det handler om for eksempel de unge katte? Jeg hader unge mennesker. Er jeg mærkelig?

UdråbstegnSvar:

I langt de fleste tilfælde vil et udtryk som de unge nok blive forstået som de unge mennesker. Men man kan selvfølgelig godt forestille sig situationer hvor det kan misforstås.

Når du – og formodentlig også andre – irriteres over sprogbrugen, kan det skyldes at udtryk som de unge mennesker, vore unge mennesker osv. efterhånden bruges så meget at de næsten er blevet tømt for et reelt indhold. Det er bare blevet ’noget man siger’, ofte i politiske eller pædagogiske sammenhænge – et rent såkaldt signalord. Man kan læse mere i denne klumme:

(http://www.dr.dk/nyheder/kultur/kulturklubber/kommentar-boern-og-unge-mennesker) .

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2016 af Eva Skafte Jensen.