Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet trække af på
 

 

trække af på

Jeg er for nylig flyttet til Fyn, hvor jeg har fået job i Odense Kommune. Her bruger man ofte udtrykket trække af på om at tage en beslutning (fx cheferne skal trække af på det). Det er et udtryk som jeg aldrig havde hørt før jeg satte mine fødder i Odense Kommune. Jeg har googlet, slået op og spurgt mennesker (både øst og vest for Fyn, ung som gammel) om de har hørt udtrykket - uden held. Ingen kender til det! Min teori er derfor at det er et udtryk som er opstået i Odense Kommune (måske er det fynsk), og som ikke bruges andre steder. Mine kolleger er dog ikke enige! De mener at det er et ganske almindeligt udtryk som jeg burde kende, og de bemærker samtidig at det nok skyldes at jeg er opvokset i Nordjylland. Mit spørgsmål er derfor: Er det et rigtigt udtryk (kendt i hele Danmark), eller er det ”Odense Kommuneslang”? Og hvor stammer det dog fra?
af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2016/2, 01.06.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg er for nylig flyttet til Fyn, hvor jeg har fået job i Odense Kommune. Her bruger man ofte udtrykket trække af på om at tage en beslutning (fx cheferne skal trække af på det). Det er et udtryk som jeg aldrig havde hørt før jeg satte mine fødder i Odense Kommune. Jeg har googlet, slået op og spurgt mennesker (både øst og vest for Fyn, ung som gammel) om de har hørt udtrykket - uden held. Ingen kender til det! Min teori er derfor at det er et udtryk som er opstået i Odense Kommune (måske er det fynsk), og som ikke bruges andre steder. Mine kolleger er dog ikke enige! De mener at det er et ganske almindeligt udtryk som jeg burde kende, og de bemærker samtidig at det nok skyldes at jeg er opvokset i Nordjylland. Mit spørgsmål er derfor: Er det et rigtigt udtryk (kendt i hele Danmark), eller er det ”Odense Kommuneslang”? Og hvor stammer det dog fra?

UdråbstegnSvar:

Vi er ikke tidligere stødt på udtrykket trække af på, og så vidt vi kan se, er det heller ikke registreret i nogen af de ordbøger eller opslagsværker som vi har adgang til. Det betyder dog ikke nødvendigvis at det er forkert eller ikke eksisterer. En søgning i avisdatabasen Infomedia i tekster fra ”alle år” (dvs. fra 1990 til i dag) gav således en del eksempler på udtrykket, fx

"En lang række forhold skal først undersøges til bunds, inden politikerne ”kan trække af” på sagen ((Fyens Stiftstidende 17.1.2003).) "

"Selvfølgelig kan sådan nogle demokratiske vagthunde som os journalister på vore læseres vegne kun være glade for, at politikere faktisk undersøger sagerne, før de ”trækker af på den”, som det hedder i moderne kommunal ledelse ((Fyens Stiftstidende 28.2.2010).)"

"Socialdemokraten Jesper Mathiesen indrømmede, at byrådet et stykke af vejen ikke helt havde vidst, hvad de besluttede om lægekørslen: ”Byrådet har i taxa-sagen nok ikke havde været helt inde i substansen, før vi trak af på den” ((Randers Amtsavis 12.10.2012).)"

Som det fremgår af citaterne, bruges udtrykket trække af på i betydningen ’tage en beslutning’, ’træffe en afgørelse’ eller lignende. Langt de fleste af eksemplerne i Infomedia stammer fra fynske aviser, og det kunne jo tyde på at udtrykket er mest almindeligt på Fyn. At der nok også er tale om et udtryk der primært hører den kommunale verden til, understøttes af at udtrykket i mange af eksemplerne er sat i citationstegn eller forsynet med forklarende tilføjelser (fx ”som det hedder i moderne kommunal ledelse” i citatet ovenfor). Dette kan tolkes som et signal om at mange skribenter opfatter udtrykket som nyt, mærkeligt, slangpræget eller på anden måde påfaldende.

Vi kan konkludere at udtrykket trække af på findes og bruges og som sådan er et ”rigtigt udtryk”. Om det er kendt i hele landet, er mere tvivlsomt, men det er altså ikke begrænset til Fyn (jf. ovenfor). Og noget kunne altså tyde på at der er tale om et udtryk der fortrinsvis anvendes i kommunal(politisk)e sammenhænge. Hvordan udtrykket er opstået, og hvor det stammer fra, kan vi desværre ikke svare på. Måske er der læsere der kan hjælpe?

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.06.2016 af Ida Elisabeth Mørch.