Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet helgoland; ad Helgoland til
 

 

helgoland; ad Helgoland til

Hvorfor siger man at det går ad Helgoland til?
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 02.03.2016.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvorfor siger man at det går ad Helgoland til?

UdråbstegnSvar:

Vi kender godt udtrykket, selvom det tilsyneladende ikke findes i nogen af de ordbøger eller opslagsværker vi har til rådighed. Der er tale om en eufemisme for ad helvede til, jf. også udtryk som ad Hedehusene til og ad Hekkenfeldt til, som begge kan slås op i Ordbog over det danske Sprog og Den Danske Ordbog (på ordnet.dk).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 01.12.2016 af Margrethe Heidemann Andersen.