Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet versaler + genitiv; Renault CLIOs verden eller Renault CLIO's verden
 

 

versaler + genitiv; Renault CLIOs verden eller Renault CLIO's verden

Vi har brug for at skrive en genitivform af nogle bilmodeller og er i tvivl om om det skrives med eller uden apostrof: Træd ind i Renault TWIZYs verden (eller Renault TWIZY’s verden)? Det samme gælder Renault MEGANEs og Renault CLIOs.
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 21.51. 201.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Vi har brug for at skrive en genitivform af nogle bilmodeller og er i tvivl om om det skrives med eller uden apostrof: Træd ind i Renault TWIZYs verden (eller Renault TWIZY’s verden)? Det samme gælder Renault MEGANEs og Renault CLIOs.

UdråbstegnSvar:

Vi vil anbefale Renault TWIZYs verden, Renault MEGANEs verden og Renault CLIOs verden. Som hovedregel danner man genitiv ved at sætte -s direkte på ordet (jf. § 21 i Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012), og det taler for de ovennævnte skrivemåder. Ifølge § 6.1 og 6.2 i Retskrivningsordbogen bruges der kun apostrof-s (’s) ved forkortelser uden forkortelsespunktum (fx it’s fordele, USA’s præsident), ved taltegn (fx linje 12’s endestation) og ved symboler (fx 30 %'s rabat). Det er der ikke tale om i jeres eksempler, og skrivemåder som Renault TWIZY’s verden, Renault MEGANE’s verden og Reanault CLIO’s verden kan derfor ikke forsvares. Man kunne selvfølgelig komme helt uden om problemet ved bare at skrive Renault Twizys verden, Renault Meganes verden og Renault Clios verden.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 08.06.2016 af Ida Elisabeth Mørch.