Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet offentlig(t)-privat samarbejde
 

 

offentlig(t)-privat samarbejde

Hedder det "offentligt-privat samarbejde" eller "offentlig-privat samarbejde".
af Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 19.11.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hedder det "offentligt-privat samarbejde" eller "offentlig-privat samarbejde".

UdråbstegnSvar:

Det skal hedde offentlig-privat samarbejde uden -t (i bestemt form det offentlig-private samarbejde og flertal (de) offentlig-private samarbejder). Det skyldes at første sammensætningsled i den slags sammensætninger ikke bliver bøjet. For eksempel bliver første sammensætningsled i en rød-hvid spiller heller ikke bøjet - det gør kun andet sammensætningsled, fx de rød-hvide spillere løb på banen (ikke de røde-hvide spillere).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 08.06.2016 af Ida Elisabeth Mørch.