Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet salgs-e-mail
 

 

salgs-e-mail

Hvordan skrives sammensatte ord med e-mail i slutningen? Fx salgs-e-mail. Er det med e'et stående alene med bindestreg før og efter? Salgse-mail bliver lidt underligt med salgse.
af Eva Skafte Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 08.04.2015.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvordan skrives sammensatte ord med e-mail i slutningen? Fx salgs-e-mail. Er det med e'et stående alene med bindestreg før og efter? Salgse-mail bliver lidt underligt med salgse.

UdråbstegnSvar:

Du har fuldstændig ret: Der skal være en bindestreg før e-mail når dette fungerer som andet sammensætningsled, således salgs-e-mail. Det svarer til luksus-S-tog, som er et af eksemplerne i § 57.3; den pågældende paragraf handler om bindestreger i sammensætninger med forkortelser.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 26.11.2015 af Eva Skafte Jensen.