Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet skattekonto
 

 

skattekonto

Skrives skattekonto med stort eller lille begyndelsesbogstav?
af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase, 30.06.2015.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Skrives skattekonto med stort eller lille begyndelsesbogstav?

UdråbstegnSvar:

Det skrives med lille fordi det ikke er et egennavn (proprium), men et fællesnavn (appellativ), jf. § 12, 13 i retskrivningsreglerne. Der er retskrivningsmæssigt set ingen forskel på at en lønmodtager har en lønkonto (skrives med lille) i sin bank, og at en virksomhed har en skattekonto (skrives også med lille) hos Skat.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 26.11.2015 af Eva Skafte Jensen.