Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet Afghanistan
 

 

Afghanistan

Hvordan udtales første stavelse i navnet Afghanistan?
Dansk Sprognævns svarbase, 09.10.1981.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvordan udtales første stavelse i navnet Afghanistan?

UdråbstegnSvar:

Ifølge Den Store Danske Udtaleordbog (Munksgaard 1991) udtales det au (som i aftale) og af et mindretal af (som i aften). Der er tradition for at man i dansk udtaler udenlandske stednavne i overensstemmelse med danske regler for udtale. Således udtales fx g’et i Bagdad som i bagværk og slut-d’et som i ostemad, og i Reykjavík udtales diftongen i første stavelse ai og ikke æi, som det ellers gør på islandsk.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 22.06.2015 af Ida Elisabeth Mørch.