Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet følgende fil(er) er for lang(e)
 

 

følgende fil(er) er for lang(e)

Kære SprognævnKan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne diskuterer følgende tre muligheder: 1. Følgende filer er for lange. Det lyder underligt når der kun er én fil. 2. Følgende fil(er) er for lang(e). Det lyder kluntet – brugeren irriteres – og sådan ville man jo aldrig sige. 3. Når der er én fil: Følgende fil er for lang. Når der er flere: Følgende filer er for lange. Dette er besværligt at programmere, især hvis systemet skal kunne være på flere sprog. Det virker urimeligt at bruge så meget krudt på sådan en detalje. Hvad vil I anbefale?
af Ole Ravnholt, Dansk Sprognævns svarbase, 02.01.2014.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Kære Sprognævn

Kan I hjælpe med følgende: Et IT-system skal fortælle brugeren at nogle af hans filer er for lange. Det kan være en eller flere filer. Udviklerne diskuterer følgende tre muligheder: 1. Følgende filer er for lange. Det lyder underligt når der kun er én fil. 2. Følgende fil(er) er for lang(e). Det lyder kluntet – brugeren irriteres – og sådan ville man jo aldrig sige. 3. Når der er én fil: Følgende fil er for lang. Når der er flere: Følgende filer er for lange. Dette er besværligt at programmere, især hvis systemet skal kunne være på flere sprog. Det virker urimeligt at bruge så meget krudt på sådan en detalje. Hvad vil I anbefale?

UdråbstegnSvar:

Det er svært at anbefale i tilfælde som dette, men vi mener at alle tre løsninger er acceptable i den givne sammenhæng. Den løsning som ingen kan pege fingre ad, er at lade programmet tjekke om der er én eller flere filer, inden formuleringen vælges. Men det kan næppe være nødvendigt. Løsningen med parenteser er også korrekt, men næsten for pedantisk. Nogle vil sikkert undre sig over flertalsformen i det første forslag hvis der kun er én fil, men det er en enkel og brugbar løsning – vi tror at de fleste vil være tilgivende fordi vi jo godt forstår at programmet ikke på forhånd kan vide hvor mange filer der er tale om.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 08.12.2014 af Ida Elisabeth Mørch.