Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet hvilken ordklasse er ordet andre
 

 

hvilken ordklasse er ordet andre

Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ..... På andre skilte ...., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ordklassen? Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012, dvs. den som Sprognævnet har udgivet) henviser fra andre til anden som har ordklasseangivelserne pronomen (stedord) og talord, Gyldendals Retskrivningsordbog (2. udg., 2001) siger at det er et adjektiv (tillægsord). Hvad er rigtigt, og hvorfor er ordbøgerne ikke enige om ordklassen?
af Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævns svarbase, 24.01.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ..... På andre skilte ...., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ordklassen? Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012, dvs. den som Sprognævnet har udgivet) henviser fra andre til anden som har ordklasseangivelserne pronomen (stedord) og talord, Gyldendals Retskrivningsordbog (2. udg., 2001) siger at det er et adjektiv (tillægsord). Hvad er rigtigt, og hvorfor er ordbøgerne ikke enige om ordklassen?

UdråbstegnSvar:

Grunden til at ordbøgerne ikke er enige, er at de kriterier man bruger til at afgøre ordklassen, især ordets bøjning og den måde det indgår i ordforbindelser på, ikke peger i samme retning. I det eksempel der spørges om, kan man argumentere for at andre er et (lidt specielt) pronomen eller et (ret specielt) adjektiv, men ikke for at det er et talord. Entalsformerne anden/andet kan derimod bruges som talord.

Du kan læse mere om andre i Nyt fra Sprognævnet 2010/4. (http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/2010-4.pdf)

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 25.02.2013 af Ida Elisabeth Mørch.