Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet agro
 

 

agro

Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?
af Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævns svarbase, 24.01.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Findes agro som selvstændigt ord i dansk, og hvad betyder det så?

UdråbstegnSvar:

I Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, er agro. opført som forkortelse for agronomiae, og som eksempel anføres cand.agro. og stud.agro. Det er desuden anført at agro- kan bruges som præfiks (forstavelse) i betydningen 'som vedrører landbrug' i ord som agroindustri og agroingeniør. Det er sjældent at agro optræder som et selvstændigt ord i dansk.

Du kan læse mere om agro i Nyt fra Sprognævnet 1998/3. Se link (http://www.dsn.dk/nyt/nyt-fra-sprognaevnet/1998-3.pdf)

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 23.05.2016 af Ida Elisabeth Mørch.