Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet enigma
 

 

enigma

Hedder det en eller et enigma (dvs. 'gåde')?
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 10.01.2013.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hedder det en eller et enigma (dvs. 'gåde')?

UdråbstegnSvar:

Det kan hedde begge dele. Ordet er ikke med i de moderne almensproglige ordbøger som fx Nudansk Ordbog (2010), Den Danske Ordbog (2003-2005) og Retskrivningsordbogen (Retskrivningsordbogen fra 2012 har enigmatisk). I de ordbøger hvor ordet optræder, er der ikke enighed om kønnet. Dansk Fremmedordbog (1999) har valgfrihed, Politikens Fremmedordbog (1985) siger fælleskøn, Meyers Fremmedordbog (1898-1902) har intetkøn (og stavemåden ænigma), Supplementet til Ordbog over det Danske Sprog (1992-2005) har både intetkøn og fælleskøn (og stavemåde ænigma), mens Den Danske Netordbog (2013) kun har intetkøn.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 14.08.2014 af Eva Skafte Jensen.