Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet genitiv af com og dk, coms, dk's, com's
 

 

genitiv af com og dk, coms, dk's, com's

Hvordan skriver man genitiv af en internetadresse der ender på com hhv. dk?
af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævns svarbase, 27.08.2012.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvordan skriver man genitiv af en internetadresse der ender på com hhv. dk?

UdråbstegnSvar:

Com er en afkortning (af commercial eller company) og kan udlæses som almindeligt ord. Og derfor bør s'et sættes direkte på (coms). Dk er derimod en forkortelse (uden punktum) og skal derfor have apostrof-s, altså dk's. Det må dog indrømmes at det i samme tekst kan virke inkonsekvent at bruge apostrof ved dk, men ikke ved com, og skrivemåden com's virker da næppe heller afstikkende på ret mange sprogbrugere.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.07.2013 af Ida Elisabeth Mørch.