Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet bundesligahår
 

 

bundesligahår

Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!
af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2012/1, 01.03.2012.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg er flere gange stødt på betegnelsen bundesligahår. Hvad er det mon for noget?!

UdråbstegnSvar:

Politikens Slangordbog (6. udg., 2001) oplyser at bundesligahår (også kendt som tyskerhår og prøjserhår) er en ’frisure hvor nakkehåret er langt og håret fortil kort’. Slangordbogen giver ikke nogen forklaring på udtrykkets oprindelse, men man skal nu ikke have set mange fodboldkampe fra Bundesligaen (den bedste række i tysk fodbold) for at kunne regne ud hvor betegnelsen stammer fra. Især i 1980’erne havde mange tyske fodboldspillere således den beskrevne frisure. Af de mere kendte kan nævnes landsholdsspilleren Rudi Völler (90 landskampe og 42 mål i perioden 1982-1994).

Uddybning:

Slangordbogen daterer bundesligahår til 1998, men udtrykket kan dog med sikkerhed føres tilbage til 1995. Fra dette år kender vi således følgende skriftsproglige eksempel: "To timer senere end aftalt dukker Cubas udenrigsminister op: En ung fyr med sorte handsker, sort undertrøje, sorte bukser, sølvkæde og Bundesligahår. Han gennemgår programmet, og det aftales præcist, hvornår Castro skal komme. (Press 1.4.1995.)"

Og i talesproget er udtrykket utvivlsomt ældre; jeg mener selv at kunne huske det fra i hvert fald slutningen af 1980’erne.

Bundesligahår kendes i Tyskland (og til en vis grad også i Danmark) under betegnelsen Vokuhila (’vorne kurz hinten lang’) og minder om den frisure der med et andet slangudtryk kaldes svenskerfrisure¸ svenskergarn, svenskernakke eller slet og ret svenskerhår, altså ’langt hår i nakken’ (jf. Slangordbogen). Her må det vist være danskernes opfattelse af hvordan en typisk svensker ser ud, der spiller ind!

I Sverige taler man selvsagt ikke om svenskerhår, men om hockeyfrilla (’hockeyfrisure’), der af Svensk-Dansk Ordbog (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, JP/Politikens Forlag, 2010) forklares som ’frisure hvor håret er meget længere i nakken end oven på hovedet’. Ordbogen giver oversættelserne ’svenskerhår’ og ’bundesligahår’.

Forklaringen på betegnelsen hockeyfrilla skulle være at frisuren først opstod blandt (is)hockeyspillere. I overensstemmelse med moden var disse i 1970’erne og 1980’erne langhårede, men klippede håret fortil kort for bedre at kunne se ud af hjelmen! Der er dog også den mulighed at hockeyfrilla er en (bevidst eller ubevidst) forvanskning eller gengivelse af det tyske Vokuhila (jf. ovenfor).

Norsk har i lighed med svensk hockeysveis (’hockeyfrisure’), mens den mest udbredte betegnelse for frisuren i engelsk synes at være mullet (’multe’, navnet på en fisk). Baggrunden for denne betegnelse er ukendt, men på internettet florerer der flere teorier. Én forklaring går fx på at frisuren først er set blandt fiskere der lod nakkehåret gro for at holde varmen.

Andre betegnelser for frisuren er ifølge Urban Dictionary (www.urbandictionary. com) fx Ape Drape, Beaver Paddle, Business in the front, Party in the back, Canadian passport, Kentucky waterfall, Neckwarmer, Soccer rocker, Squirrel pelt og Tennessee tophat.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 17.02.2015.