Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet medarbejder el. kollega
 

 

medarbejder el. kollega

Er en medarbejder og en kollega det samme?
Dansk Sprognævns svarbase, 26.09.1980.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Er en medarbejder og en kollega det samme?

UdråbstegnSvar:

Nej, ikke helt. En kollega er en person man arbejder sammen med på en arbejdsplads, eller som man har et fagligt fællesskab med på tværs af arbejdspladser. Med en kollega er man altså i princippet jævnbyrdig. En medarbejder derimod er en person der står i et underordningsforhold til en chef eller en virksomhed. En ansat i en virksomhed kan altså ikke kalde en anden i virksomheden sin medarbejder, medmindre han eller hun faktisk er chef for denne medarbejder.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 10.12.2014 af Eva Skafte Jensen.