Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
 

 

lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig

Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en kollega, men uden at komme frem til et svar. Min kollega fastholdt desuden at det er hjernen man lægger i blød og ikke hovedet, hvor jeg mener det modsatte. Hvad mener I?
Nyt fra Sprognævnet, 2008/1, 01.03.2008.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en kollega, men uden at komme frem til et svar. Min kollega fastholdt desuden at det er hjernen man lægger i blød og ikke hovedet, hvor jeg mener det modsatte. Hvad mener I?

UdråbstegnSvar:

Udtrykket at lægge hovedet i blød bruges traditionelt i den betydning som er anført i Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004: 'tænke sig godt om for at finde en løsning el. få en idé'. Ifølge samme ordbog, bd. 1, 2003, betyder dét at lægge noget i blød at den pågældende genstand dækkes 'med vand el. anden væske med henblik på blødgøring el. udblødning'. Der findes dog ikke nogen ordbogsforklaring på hvorfor hovedet lægges i blød, og årsagen må derfor findes andetsteds. Foruden hovedet lægges blandt andet madvarer, husblas og vasketøj i blød. Alle lægges i blød som en forberedende øvelse med henblik på at gøre det pågældende materiale lettere at arbejde med. Denne funktion kan overføres til hovedet således at det er lettere at bruge hovedet når det har ligget i blød. Blødgøringsprocessen fungerer derfor som en forberedende øvelse hvorefter hovedet skulle være mere modellerbart, i overført betydning vel at mærke. I praksis kan det sammenlignes med en form for opvarmning som fx sportsudøvere udfører før en træning eller før en kamp. I dette eksempel er det blot hovedet der varmes op før en analytisk krævende opgave.

At lægge hovedet i blød er ikke noget nyt udtryk. Vendingen er at finde i Ordbog over det danske Sprog, bd. 2, 1920, hvor udtrykket er dateret til ældre nydansk (perioden ca. 1520-1750). Her nævnes desuden at udtrykket især blev brugt spøgende. I dag er udtrykket mere gængs, og det har således gennemgået en brugsmæssig ændring gennem tiden. Der er tidligt opstået en variant af udtrykket. Vendingen er således optegnet i Videnskabernes Selskabs Ordbog, bd. 2, 1802, under opslagsordet hierne, mens det ikke er registreret under hoved. Dette kunne netop tyde på at udtrykket har været anvendt med hjerne som primært objekt.

Er det så hovedet eller hjernen man lægger i blød? I både Talemåder i dansk, 1998, og Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udgave, 2005, er udtrykket registreret under opslagsordet hoved. I Den Danske Ordbog, bd. 2, 2004, henvises fra hjerne til hoved, hvor selve definitionen af udtrykket er optegnet. En søgning i avisdatabasen Infomedia i alle år, dvs. fra 1974 til i dag, understøtter at udtrykkets primære objekt er hoved. Således forefindes 146 artikler med udtrykket lægge hovedet i blød, mens kun 24 artikler indeholder lægge hjernen i blød. En søgning med forskellige bøjninger i tempus og numerus viser ligeledes at det primært er hovedet den danske befolkning lægger i blød. Som eksempel kan nævnes at en søgning på har lagt hovederne i blød giver et resultat på 115 avisartikler, mens har lagt hjernerne i blød kun resulterer i 9 avisartikler. Varianten med hovedet er således den mest almindelige, både i opslagsværker og i den faktiske sprogbrug, men det er ikke forkert at sige lægge hjernen i blød.

Af beslægtede udtryk til at lægge hovedet i blød findes blandt andet at vride hjernen. Man kan derfor forestille sig at udtrykkene er blevet blandet sammen, og dette er formentlig en medvirkende årsag til at varianten med at lægge hjernen i blød er opstået.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 05.12.2014.