Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet sammensætninger med hest
 

 

sammensætninger med hest

Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?
Nyt fra Sprognævnet, 2009/1, 01.03.2009.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?

UdråbstegnSvar:

Ifølge Ordbog over det danske Sprog (ODS), bd. 8, 1926 bruges hest som førsteled i dyre- og plantenavne ofte til at betegne en plante- eller dyreart som er af en mere grov og ikke så værdifuld karakter, og som ikke er egnet til menneskeføde. Hestekastanje er eksempelvis ikke spiselig for mennesker, hestebønner anvendtes tidligere som dyrefoder, og hestemakrel bruges især som madding i fiskeriet.

Ud over at indgå som førsteled i dyre- og plantenavne indgår hest i mange andre ord. Man kan fx være hestedum, altså dum som en hest, og en hestekur er ifølge Politikens Nudansk Ordbog med etymologi (3. udg., 2005) ’en meget streng kur, ofte i økonomisk forstand’. ODS skriver om hestekur at ordet sjældent bruges om en egentlig kur mod hestesygdomme, men derimod ”om meget streng, skrap kur for syge mennesker.” Det samme gælder ordet hestemedicin, som ODS anfører sjældent bruges om medicin til heste, men derimod om stærk medicin til mennesker. Andre sammenskrivninger med hest som førsteled peger hen på hestens styrke og stærke konstitution: Er man af hestenatur, har man et godt helbred, og har man hestelunger, har man stærke lunger. En hestemave er ifølge ODS en mave man kan byde alt, og hestesundhed er det samme som et godt helbred. Men ligesom man kan være hestedum, kan man også have forstand som en hest, hesteforstand, og det er ikke positivt ment. Hvis man derimod har en hestehukommelse, er man rigtig god til at huske.

Mange af disse ord blev allerede under tilblivelsen af ODS (udgivet 1918-56) anset for enten at være sjældne, ældre eller dialektale, men slår man op i Politikens Slangordbog (6. udg., 2001), kan man se at sammenskrivninger med hest stadig er i brug: Postevand kan kaldes hestebajer, og hest kan bruges nedsættende om kvinder. Man kan også stadig løbe så hurtigt som en hest kan rende. Ordene læsehest og arbejdshest bruger vi stadig flittigt, mens ord som dansehest, disputerhest og balhest, alle fra ODS, dog næppe bruges i dag.

Der findes også mange faste udtryk hvor hest indgår. Udtrykkene at holde på den forkerte hest, at skifte hest i vadestedet, at lyve så stærkt som en hest kan rende, at være et hestehoved foran, fra hestens egen mund og klap hesten bruges alle i moderne dansk. Nogle af disse stammer fra væddeløbssporten, fx fra hestens mund og holde på den gale hest, mens andre, fx at skifte hest i vadestedet og at arbejde som en hest, er forbundet med hestens rolle som arbejds- og transportdyr. At hesten tillige har været et statussymbol, afspejles i den ældre talemåde mange heste og hunde gør herremand til bonde, som ifølge ODS betyder ’overdaadighed gør fattig’.

Nogle af udtrykkene og ordene i ODS er af ældre dato og bruges ikke mere: det er ikke hestebytte betyder fx at man skal behandle en sag eller lignende med forsigtighed, mens talemåden giftermål er intet hestekøb betyder at man skal vise større omhu i valget af ægtefælle end man viser når man køber hest. Man kan sove som en hest, altså snorksove, og når man stiller med de små heste, går man forsigtigt til værks. Når man kommer til hest, er man kommet i forlegenhed. Bliver man foreslået at spænde en anden hest for vognen, skal man gøre et nyt forsøg, og rider man eller sidder man på den høje hest, er man højt på strå og endda arrogant ligesom når man sætter sig på den høje hest.

Det er ikke så mærkeligt at hesten har sat sit præg på vores sprog når man tager i betragtning at vi igennem 5000 år har haft hesten som et af vores vigtigste arbejdsdyr, og selvom hesten i dag ikke spiller den samme rolle som den gjorde for blot 100 år siden, har den sat et så solidt aftryk at den næppe forsvinder ud af vores sprog.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 19.12.2014.