Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet kold tyrker, udtrykkets oprindelse
 

 

kold tyrker, udtrykkets oprindelse

Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi behandlede narkomaner. Vi begyndte at afvænne narkomaner ved at tage dem på ture ud på landet i et par uger, men uden at de fik metadon. De havde dermed ingen adgang til stoffer og fik abstinenser. Kuren hedder, som I rigtig nok siger, på engelsk en cold turkey. For sjov fordanskede vi udtrykket til en kold tyrker. Det skete på et møde hvor vi planlagde en af turene. En behandler fordanskede udtrykket til en kold tyrker. Det grinede vi meget af, og joken bredte sig hurtigt blandt behandlere og narkomaner. Der var ingen tanker om tyrkere eller racistiske motiver i udtrykket. Det var mere fordi vi var så trætte af at vores fagsprog var fyldt af amerikansk slang. Joken var at transformere den amerikanske lyd til en dansk lyd der lignede, men som gjorde udtrykket meningsløst. Siden bredte det sig til hele befolkningen.
af Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævns svarbase, 09.04.2011.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg har lidt at bidrage med til udtrykket kold tyrker. Jeg har arbejdet med narkomaner i 36 år. I 1976 arbejdede jeg på Turfunktionen i København, hvor vi behandlede narkomaner. Vi begyndte at afvænne narkomaner ved at tage dem på ture ud på landet i et par uger, men uden at de fik metadon. De havde dermed ingen adgang til stoffer og fik abstinenser. Kuren hedder, som I rigtig nok siger, på engelsk en cold turkey.

For sjov fordanskede vi udtrykket til en kold tyrker. Det skete på et møde hvor vi planlagde en af turene. En behandler fordanskede udtrykket til en kold tyrker. Det grinede vi meget af, og joken bredte sig hurtigt blandt behandlere og narkomaner. Der var ingen tanker om tyrkere eller racistiske motiver i udtrykket. Det var mere fordi vi var så trætte af at vores fagsprog var fyldt af amerikansk slang. Joken var at transformere den amerikanske lyd til en dansk lyd der lignede, men som gjorde udtrykket meningsløst. Siden bredte det sig til hele befolkningen.

UdråbstegnSvar:

Sproget.dk og Dansk Sprognævn siger tak for de supplerende oplysninger om udtrykket kold tyrker.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 12.10.2011 af Ida Elisabeth Mørch.