Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet opremsning og samt
 

 

opremsning og samt

Med hvilken effekt bruges ordet samt i opremsninger?
Nyt fra Sprognævnet, 2016/3, 04.10.1995.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Med hvilken effekt bruges ordet samt i opremsninger?

UdråbstegnSvar:

Ifølge almindelig sprogbrug forbindes leddene i en opremsning med komma, dog således at forbindelsen mellem næstsidste og sidste led oftest udtrykkes med et og, fx porrer, kartofler og gulerødder. Mange sprogbrugere ynder at erstatte dette og med et samt, især i længere opremsninger og navnlig når der lige forinden står et og. Ofte indleder samt således sidste led af en opremsning der består af mindst tre led efter mønstret "X og Y samtZ", fx sandwicherne er med laks, æg og tomat samt skinke. Man kan også sige at samt ud over at betyde ’og’ har en bibetydning ’endelig’ eller ’til sidst’.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 29.12.2016 af Ida Elisabeth Mørch.