Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet i en artikel af formanden siger han
 

 

i en artikel af formanden siger han

Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for overenskomstforeningen, slår han til lyd for at mere medlemsindflydelse vil svække overenskomstforeningens indflydelse på medlemmernes pensionsforhold"?
Nyt fra Sprognævnet, 1996/4, 01.12.1996.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Er denne meget udbredte konstruktion godt dansk eller overhovedet dansk: "I en artikel den 00.00 af formanden i pensionskassen, NN, som også er formand for overenskomstforeningen, slår han til lyd for at mere medlemsindflydelse vil svække overenskomstforeningens indflydelse på medlemmernes pensionsforhold"?

UdråbstegnSvar:

Sætningen er ikke godt dansk, især ikke i skriftsprog, der gerne skal være gennemtænkt. For at forklare hvorfor, er det hensigtsmæssigt at forenkle Deres eksempel til følgende sætning, der er opbygget på samme måde og illustrerer samme problem:

I en artikel af formanden slår han til lyd for mindre medlemsindflydelse.

Det der er galt, er at et 'svagt' ord - pronomenet han, der fungerer som sætningens subjekt - viser tilbage til et 'stærkt' ord - substantivet formanden, der er underordnet led i den præpositionsforbindelse der fungerer som sætningens indledende adverbial (i en artikel af formanden). Reglen om at et subjektspronomen ikke viser tilbage til et underordnet substantiv i en indledende præpositionsforbindelse, er også brudt i en sætning som "I formandens artikel slår han til lyd for mindre medlemsindflydelse". Jo mere underordnet substantivet er i den indledende præpositionsforbindelse, desto mere uacceptabel er konstruktionen:

I begyndelsen af en artikel af formanden slår han til lyd for mindre medlemsindflydelse.

Ved 'svage' ord forstås de småord der indgår i lukkede klasser (pronomener, præpositioner, konjunktioner, artikler) og ofte kaldes 'grammatiske funktionsord', og ved 'stærke' ord forstås ord der indgår i åbne klasser (substantiver, verber, adjektiver, adverbier).

Deres eksempel lader sig let rette til korrekt dansk ved at udskifte den aktive konstruktion slår han til lyd for med den passive slås (der) til lyd for, og det samme gælder naturligvis dens forkortede version.

Mens et svagt ord i den konstruktionstype De nævner, ikke kan vise tilbage til et stærkt ord, kan et stærkt ord godt vise tilbage til et svagt:

I sin artikel slår formanden til lyd for mindre medlemsindflydelse.

I en artikel af ham selv slår formanden til lyd for mindre medlemsindflydelse.

For at et subjektspronomen skal kunne vise tilbage til et ord der fungerer som underordnet led i en indledende præpositionsforbindelse, er det nødvendigt at dette også er et pronomen, dvs. et andet svagt ord:

I sin artikel slår han til lyd for mindre medlemsindflydelse.

I en artikel af ham selv slår han til lyd for mindre medlemsindflydelse.

Grunden til at den nævnte konstruktion ikke er godt dansk, er altså at det substantiv der vises tilbage til, indtager en så underordnet plads i sætningens opbygning at det kan være vanskeligt for modtageren at etablere en forbindelse fra pronomenet til dette substantiv.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 04.03.2015.