Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet islamisk el. muslimsk
 

 

islamisk el. muslimsk

Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster?
af Jørgen Schack, Nyt fra Sprognævnet, 2002/4, 01.12.2002.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Hvad er forskellen (om nogen) på islamisk og muslimsk, og bør man foretrække det ene ord frem for det andet i officielle danske tekster?

UdråbstegnSvar:

Ifølge Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi (2. udgave, 2001) og Politikens Store Fremmedordbog (2. udgave, 2000) er islamisk og muslimsk ensbetydende; ved begge ord giver ordbøgerne betydningsforklaringen 'som har at gøre med islam'. I Dansk Fremmedordbog (2. udg., 2. oplag, 2002) skelnes der derimod mellem islamisk med betydningen 'vedr. islam' og muslimsk med betydningen 'vedr. muslimer'.

Ser man på sprogbrugen i nyere danske tekster, viser det sig da også at islamisk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner religiøse eller kulturelle fænomener, fx islamisk kunst, islamisk ret, mens muslimsk især optræder i forbindelse med substantiver som betegner personer, fx muslimske indvandrere, muslimske statsoverhoveder. Denne skelnen mellem islamisk og muslimsk er tydeligst i tekster som er skrevet af fagfolk, fx artiklerne om islam i Den Store Danske Encyklopædi (bind 9, 1997) og Gads Religionsleksikon (1999).

I almensproget er fordelingen af islamisk og muslimsk knap så konsekvent, men tendensen er dog tydelig nok: Foran substantiver som betegner personer eller grupper af personer, er muslimsk stærkt dominerende: den muslimske befolkning, muslimske familier, muslimske mænd osv. Foran personbetegnelser med relation til religion, fx fundamentalist og præst, er der dog betydelig vaklen mellem islamisk og muslimsk. Det samme er tilfældet ved visse andre substantiver som kan have relation til religion, fx ekstremist, oprører.

Også foran andre substantiver end personbetegnelser finder man både islamisk og muslimsk. Således ser fx forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden ud til at være nogenlunde ligeligt fordelt i avistekster. I dette og mange andre tilfælde skyldes variationen formentlig at substantivet er neutralt hvad den nævnte skelnen mellem religion/kultur og personer angår: Forbindelserne den islamiske verden og den muslimske verden betegner den samme del af verden, men synsvinklerne er lidt forskellige, nemlig henholdsvis 'den del af verden hvor islam er den dominerende religion' og 'den del af verden hvor størsteparten af befolkningen er muslimer'.

Vi råder til at man følger de retningslinjer for fordelingen af islamisk og muslimsk som kan udledes af det ovenstående.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.03.2016 af Ida Elisabeth Mørch.