Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet skomagerpot
 

 

skomagerpot

Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har spurgt i Dansk Billard Union, men her ved de det ikke.
af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2005/3, 01.09.2005.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har spurgt i Dansk Billard Union, men her ved de det ikke.

UdråbstegnSvar:

Skomagerpot, skomagerbillard eller bare skomager er et 'simpelt billardspil, det almindeligste på værtshuse', som der står i Politikens Slangordbog fra 2001.

Oprindelig har der nok været tale om en spøgende eller lidt nedsættende betegnelse. I hvert fald findes der en hel del sammensætninger med skomager som har en mere eller mindre nedsættende betydning. Ordbog over det Danske Sprog, bd. 19, 1940, nævner fx skomagerbas ('basstemme .. der består i idelig gentagelse af den samme eller nogle få toner'), skomagerrim ('dårligt rim') og skomagerstation ('lille jernbanestation .. , der gives i entreprise (som bibeskæftigelse) til personer uden særlig uddannelse'). Slangordbogen nævner desuden skomagerbøf ('stegt lever'), skomagerflæsk ('ost'), skomagerost ('kartoffelskiver som pålæg') og skomagersyltetøj ('rødbeder'). Fra svensk kendes skomakarlatin om 'dårligt latin' og skomakarrealism som en 'nedsættende betegnelse for en litterær retning', og på dansk har man kunnet bruge ordet skomager om 'person, der uden egentlig faglig uddannelse giver sig af med et håndværk (som bierhverv); .. fusker' (jf. ODS, bd. 19). I Sprognævnets ordsamling findes desuden eksempler som skomagerregel ('uofficiel eller forenklet regel') og skomagertal ('omtrentlig talstørrelse').

Men hvorfor skal det nu gå ud over lige netop skomageren? Om den sproglige nedvurdering af denne erhvervsgruppe skriver Jørgen Bang i bogen På talefod med sproget (1980, s. 64) at den nok "har sin rod i forholdene på landet i ældre tid, hvor det kun var tilladt ganske bestemte håndværkere at virke, fx smeden, skrædderen og skomageren. Den sidste stod det gerne skralt til med: han havde en dårlig uddannelse og måtte ofte have bierhverv for at tjene til føden, så skomagerarbejde blev ensbetydende med "dårligt arbejde, fusk". Derfra blev det altså overført til andre områder". Skomagerpot skal nok forstås på samme måde: Det er en mindre "fin" form for billard.

Selve ordet skomagerpot er ikke med i Ordbog over det Danske Sprog, men redaktionen af supplementet til ordbogen oplyser at det har været kendt i hvert fald siden 1930'erne. Redaktionens ældste belæg på ordet er en reklametryksag fra 1939 fra De Forenede Kulimportører. Den indeholder omtale af forskellige spilleregler: "Skomagerpot .. form for "kegler", hvori den hvide bal ikke maa stødes direkte i keglerne, men først skal stødes mod banden". Og i Ekstra Bladet fra 18.10.1941 kan man læse at "paa mindre Beværtninger spilles der ofte Skomagerpot". Ordet skomagerpot har sandsynligvis været i brug endnu tidligere, men det har det ikke været muligt at finde belæg for.

Andetleddet pot er det samme som potte, altså en mindre beholder eller krukke. Ordet har også været brugt om en 'beholder .. , hvori indskud, gevinster m.m. i forsk. spil opbevares .. ; især .. om kasse (tallerken, underkop), hvori indskud, straffebeter m.m. lægges .. pulje; i videre anv. om selve gevinsten (det samlede indskud). ... nu især om de samlede indskud i keglespil ell. (navnlig) om selve spillet (det enkelte parti)', (ODS, bd. 16, 1936). I skomagerpot er pot altså oprindelig en henvisning til krukken eller "potten" med præmien. Det er i øvrigt den samme betydning der ligger bag det engelske låneord jackpot ('en stor gevinst i spil'). Det er sammensat af jack ('knægt i kortspil') og pot, der (også) på engelsk kan betyde både 'indsats, pulje' og '(indholdet af en) potte el. gryde', (Politikens Etymologisk Ordbog, 2000).

Ordet pot har vi fra nedertysk, og det kommer enten af fællesgermansk putta- ('hul, grav, grube, brønd'), af latin puteus ('brønd, grube') eller af middellatin pottus ('drikkekar'). Som måleenhed kendes ordet endnu i udtryk som en pot mælk. En pot var det samme som ’fire pægle’, dvs. 0,966 liter. Måleenheden blev officielt afskaffet i 1907.

Uddybning:

Også pot i betydningen 'hash' kan føres tilbage til grundbetydningen 'potte'. Her har betydningen udviklet sig fra 'en pottefuld' over 'en pottefuld at drikke' til 'noget at beruse sig med', (Etymologisk Ordbog).

Endelig skal nævnes udtrykket en pot billard ('et parti billard'). ODS nævner varianten en potte/pot kegler og skriver at ordforbindelsen bruges i betydningen 'et parti kegler, som spilles på den måde, at man udgår fra et forud bestemt pointsantal og går nedad mod nul'. Sådan foregår det også når man spiller skomagerpot.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.03.2016 af Ida Elisabeth Mørch.