Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet han el. hun
 

 

han el. hun

Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil overholde betingelserne. Hvad siger Dansk Sprognævn?
af Jørgen Nørby Jensen, Nyt fra Sprognævnet, 2002/3, 01.09.2002.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil overholde betingelserne. Hvad siger Dansk Sprognævn?

UdråbstegnSvar:

For det meste er der ingen problemer med brugen af han og hun. Han bruges til at referere til hankønsvæsner, og hun bruges til at referere til hunkønsvæsner. Fra gammel tid har hankønsformen dog kunnet udstrækkes til at dække over både mænd og kvinder. Det er altså helt i overensstemmelse med traditionen at skrive Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil overholde betingelserne.

Uddybning:

Denne brug af han som generisk reference forklares traditionelt med at genus (grammatisk køn) ikke må forveksles med sexus (biologisk køn). Den generiske maskulinum må således ikke opfattes som en betydningsmæssig eller en biologisk maskulinum. Den refererer universelt.

Imidlertid føler mange mennesker sig stødt over denne sprogbrug, og det kan være en grund til at undgå den. Et af argumenterne er at man ved at bruge han som generisk reference ignorerer kvinderne sprogligt. Som reaktion herpå har brugen af hun som generisk reference bredt sig ganske meget inden for de sidste 25-30 år. Dermed er vi dog lige vidt, for hvis han som generisk reference er diskriminerende over for kvinder, så må hun som generisk reference jo være diskriminerende over for mænd. I mange sammenhænge er der altså utvivlsomt behov for et helt kønsneutralt pronomen, og i tidens løb er der da også blevet foreslået forskellige muligheder, fx hen, høn, huan, hyn og hæn. Ingen af dem har dog vundet indpas i det danske sprog. Allerede i 1981 blev ordet hæn behandlet i Dansk Sprognævn. Nævnet konkluderede at bøjningen af ordet ville udgøre det største problem: "Skal man nu vælge han (ham, hans) som mønster, eller hun (hende, hendes)? Uanset hvad man vælger, vil kønsneutraliteten blive fortrængt både i akkusativ: hæm eller hænde, og i genitiv: hæns eller hændes. Systemet hæn (hæm, hæns) vil være en tydelig afbildning af han (ham, hans) og hæn (hænde, hændes) vil være en tydelig afbildning af hun (hende, hendes). Man kunne også vælge den eller hin som mønster for bøjningen: hæn (hæn, hæns), men igen vil kønsneutraliteten på grund af ligheden med hans blive fortrængt i genitiv" (Dansk Sprognævns Årsberetning 1981, side 19).

Den mindst ringe løsning er derfor nok at skrive han eller hun. Imidlertid kan udtrykket virke noget kluntet, især hvis der er brug for det mange gange i samme tekst. Tit er der altså ikke andet at gøre end at forsøge at krybe uden om problemet ved hjælp af forskellige omskrivninger. En af de omskrivninger man ofte kan have glæde af, er at ændre fra ental til flertal. Flertalsordet de er jo heldigvis kønsneutralt. I jeres tilfælde vil det føre til følgende løsning: Borgerne erklærer med deres underskrift at de vil overholde betingelserne.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 10.03.2016 af Jørgen Nørby Jensen.