Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet får og bukke
 

 

får og bukke

I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene eller bukkene?
af Anne Kjærgaard, Nyt fra Sprognævnet, 2006/3, 01.09.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

I forlængelse af muhammedkrisen har Anders Fogh Rasmussen efter eget udsagn fået skilt fårene fra bukkene. Men hvem er det egentligt han ikke kan lide – fårene eller bukkene?

UdråbstegnSvar:

Når man taler om at skille fårene fra bukkene, er det fårene der er de ’gode’, og bukkene der er de ’onde’. Umiddelbart virker hverken fåre- eller bukkerollen dog specielt attraktiv; får bruges ifølge Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 1922) bl.a. som betegnelse for et 'uforstandigt, svagt begavet menneske', mens det afledte adjektiv fåret ifølge Den Danske Ordbog (bd. 2, 2004) betyder 'med et dumt og ubegavet udseende'. Hvad angår buk, betyder det, når det bruges om mennesker, '(ældre) liderlig mand' (Den Danske Ordbog, bd. 1, 2003).

Uddybning:

Udtrykket at skille fårene fra bukkene stammer fra Matthæusevangeliet (25.32) hvor det hedder om Jesus at

”alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer .. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle.”

Fårene, der står på den højre side, kommer altså i Himmerige og bukkene, der står på den venstre, skal i Helvede.

I den forbindelse kan man spørge hvorfor fårene repræsenterer de frelste, mens bukkene repræsenterer dem der skal i Helvede. I Det gamle testamente sammenlignes mennesker, særligt Guds udvalgte folk, med eller betegnes som får (jf. fx ”[d]erfor siger Herren, Israels Gud, om de hyrder, som vogter mit folk: I spredte mine får .. Men dem, der er tilbage af mine får, vil jeg samle fra alle de lande, jeg fordrev dem til” (Jeremias’ bog 23.2)). I Det nye testamente bruges får ofte om tilhængere af Jesus. Fx siger Jesus til jøderne: "”Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv” ((Johannesevangeliet 10.26).)" Denne betydning omtales også i Ordbog over det danske Sprog (bd. 4, 1922) hvor det anføres at får kan bruges ”om menigmand i modsætning til de regerende, ledende; især .. om (medlem af) en menighed, den enfoldigt troende, i forhold til præsten”.

Man kan også spørge hvorfor de frelste skal stå på den højre side. Ifølge Ordbog over det danske Sprog (bd. 8, 1926) kan højre bruges ’om (pladsen ved) ens højre hånd eller side opfattet som den vigtigste, fornemste’. Som eksempler på denne brug anfører Ordbog over det danske Sprog faktisk talemåden med fårene og bukkene. Desuden nævnes at ”vie til højre hånd”, ”være ens højre hånd” og ”gå ved den højre side af sig selv”, hvilket ifølge ordbogen betyder at ’være overmåde ærekær’. Forestillingen om den højre side som den fornemste side optræder også i trosbekendelsen hvor det hedder at Jesus sidder ”ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd”. Derudover er den gennemgående i Bibelen. I Det gamle testamente hedder det fx "”Herren er ved din højre side” ((Salmernes bog 110.5))" , og i Det nye testamente nævnes det flere gange at Jesus efter opstandelsen befinder sig ved Guds højre side (jf. fx Markusevangeliget 16.19, Apostlenes gerninger 7.55).

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 21.04.2015.