Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet kvindelig omskæring og æresdrab
 

 

kvindelig omskæring og æresdrab

Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. kønslemlæstelse og familielikvidering eller familiehenrettelse?
af Ida Elisabeth Mørch, Nyt fra Sprognævnet, 2006/3, 01.09.2006.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. kønslemlæstelse og familielikvidering eller familiehenrettelse?

UdråbstegnSvar:

Udtrykket kvindelig omskæring er dannet som en pendant til den oprindelige betydning af ordet omskæring, nemlig den som man foretager på drenge inden for visse religiøse og kulturelle traditioner.

I Salmonsens Konversationsleksikon (2. udg., bd. 18, 1924) kan man læse en del om drenges omskæring og henvisninger til Biblen m.m. Artiklen slutter med: ”.. men for øvrigt er disse Indgreb, der hos enkelte Folkeslag ogsaa foretages paa Pigebørnene, kun undtagelsesvis af Bet. for Kønslivet.” Det er skrevet af Politilæge S. Hansen, og det viser nok at man dengang kun har hørt meget lidt om kvindelig omskæring. Givetvis har man hørt om det fra etnografer eller antropologer som har beskrevet det som omskæring enten fordi der er en fælles grundbetydning i stil med ’skære i kønsdele’ eller pga. traditionens karakter af overgangsrite. I Ordbog over det danske Sprog drejer artiklen sig udelukkende om mandlig omskæring (bd. 15, 1934).

Også i vore dage er dette den mest almindelige betegnelse for begrebet. I Den Danske Ordbog (bd. 4, 2005) lyder den nuværende artikel om kvindelig omskæring ’fjerne en piges klitoris, undertiden også de små skamlæber’. Den har følgende encyklopædiske tilføjelse: ’finder sted i flere arabiske og afrikanske lande’. Ordbogens redaktører oplyser at definitionen vil blive udvidet til også at omtale den evt. sammensyning af de ydre skamlæber, og at indgrebet er ulovligt i Danmark.

I Den Store Danske Encyklopædi finder man en grundig beskrivelse af kvindelig omskæring hvor det også nævnes at det i Vesten kaldes female genital mutilation, FGM, (kvindelig genital lemlæstelse) ”for at signalere, at den ikke kan paralleliseres med den mandlige”.

En søgning i avisdatabasen InfoMedia (fra 1.1.1985 til 12.6.2006) viser at selvom der findes mellem 5 og 59 eksempler på følgende udtryk: faraonisk omskæring, kvindelig omskærelse, sunna omskæring, infibulation, pigeomskæring, så er betegnelsen kvindelig omskæring dog langt den mest udbredte i danske avistekster med 389 eksempler, det tidligste fra 1991.

Betegnelserne female genital mutilation, kvindelig genital lemlæstelse og kønslemlæstelse findes kun i hhv. 8, 2 og 11 eksempler i perioden.

Hvis man søger på Google, er der flere eksempler på alle disse betegnelser, men mht. forde­lingen er billedet nogenlunde det samme. Således er der mellem 14 og ca. 550 eksempler på faraonisk omskæring, sunna omskæring, infibulation og pigeomskæring. Til sammenligning er der ca. 23.000 eksempler på kvindelig omskæring og hhv. ca. 75, ca. 95 og ca. 600 eksempler på kønslemlæstelse, kvindelig genital lemlæstelse og female genital mutilation. Søgningen er foretaget den 19.6.2006 på Googles ”sider fra Danmark”.

Man kan altså konkludere at den gængse betegnelse er kvindelig omskæring, sandsynligvis fordi det i sin tid blev set som en pendant til mandlig omskæring. Siden da har dette været den mest udbredte betegnelse, og selvom der har været forsøg på at indføre andre udtryk, og selvom der i faglitteratur findes mere detaljerede beskrivelser med særlige fagord, er disse altså ikke blevet tilstrækkeligt udbredte til at fortrænge den gamle betegnelse.

I eller andre kan dog godt benytte ordet kønslemlæstelse i stedet for sådan som I foreslår. Ved at bruge dette udtryk viser man at man tager afstand fra dette indgreb, og man fokuserer på den viden vi i dag har om indgrebet, nemlig at det ødelægger de kvindelige kønsorganer (Klinisk Ordbog, Munksgaard, 2005). Hvis en af de alternative betegnelser således får en større udbredelse, vil den muligvis på lang sigt kunne fortrænge den nuværende.

Ordet æresdrab har ifølge Nudansk Ordbog følgende definition: ’et drab hvor et medlem af en familie el. af en anden gruppe slås ihjel fordi vedkommende ikke har levet efter gruppens æresbegreber’ (Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udg. 2005). I den næste udgave af ordbogen vil definitionen blive ændret til: ’et overlagt mord som begås på et familiemedlem fordi vedkommende ikke har levet efter familiens normer og derved har tilsmudset dens ære’ (redaktør Christian Becker-Christensen).

Ordet er ikke med i andre opslagsværker (fx Den Danske Ordbog, Den Store Danske Encyklopædi og Ordbog over det danske Sprog) eftersom det først kom frem i begyndelsen af 1990’erne og først senere har fået en vis udbredelse.

Søgninger på internettet viser at æresdrab er den mest udbredte betegnelse. I InfoMedia finder man 1834 eksempler på æresdrab hvoraf det tidligste er fra 1992. På Google finder man ca. 65.400 eksempler på æresdrab (søgt den 19.6.2006 på ”sider fra Dan­mark”). Til sammenligning er der under 50 eksempler på fx familiedrab og familiemord som bruges generelt om mord inden for en familie.

En juridisk betegnelse vil være manddrab. I almensproget findes der mere nuancerede betegnelser, fx drab, mord, overlagt mord, barnemord, kvindemord, kvindedrab osv. Som sprogbrugen ser ud i avistekster (InfoMedia fra 1.1.1985 til 12.6.2006) og på internettet i øvrigt, ser det imidlertid ikke ud til at nogen af disse betegnelser bruges snævert om ’overlagt mord på et familiemedlem som har tilsmudset familiens ære’. Betegnelserne kvindedrab og kvindemord kan bruges i denne betydning, men bruges i størstedelen af eksemplerne om mord på en eller flere kvinder generelt.

Som i tilfældet med kvindelig omskæring kan man naturligvis vælge at bruge andre betegnelser, fx familiehenrettelse, familielikvidering e.l. Man skal blot være opmærksom på at de kan misforstås idet de ikke pointerer at der er tale om en særlig art af familiedrab, eller om der er tale om drab udført af eller en familie. Men måske kan de få en større udbredelse med tiden.

Som konklusion må man sige at æresdrab er den almindelige betegnelse som siger noget om motivet for drabet, set fra den families side hvis ære er blevet krænket. På den måde er det parallelt med ord som jalousidrab og medlidenhedsdrab, der også beskriver drabspersonens motiv. Sprogligt set er der også mulighed for andre sammensætninger, og de kan i princippet fortrænge de i øjeblikket gængse betegnelser hvis de bliver brugt tilstrækkeligt meget.

Uddybning:

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 30.03.2016 af Ida Elisabeth Mørch.