Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet udmærket og udemærket
 

 

udmærket og udemærket

Jeg må som danskstuderende lægge øre til mange beklagelser over Retskrivningsordbogens nye stavemåder. En fremtidig frygt går ud på at udemærket vil erstatte udmærket, men det påstår jeg hårdnakket ikke vil ske fordi de to ord har vidt forskellig betydning. Jeg vil gerne høre jeres syn på sagen: Kan udemærket blive den nye form i en kommende retskrivning, og hvilke kriterier vil man bruge for at tage den med?
Nyt fra Sprognævnet, 1999/4, 01.12.1999.

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Jeg må som danskstuderende lægge øre til mange beklagelser over Retskrivningsordbogens nye stavemåder. En fremtidig frygt går ud på at udemærket vil erstatte udmærket, men det påstår jeg hårdnakket ikke vil ske fordi de to ord har vidt forskellig betydning. Jeg vil gerne høre jeres syn på sagen: Kan udemærket blive den nye form i en kommende retskrivning, og hvilke kriterier vil man bruge for at tage den med?

UdråbstegnSvar:

Det er vores klare fornemmelse at udemærket hos nogle sprogbrugere bruges i stedet for udmærket, og at der dermed ikke er nogen som helst betydningsforskel på de to ord. I de eksempler med udemærket som vi har i vores samling af citater fra aviser, bøger og blade, ville udemærket uden videre kunne udskiftes med den korrekte form udmærket.

Uddybning:

Den Store Danske Udtaleordbog ,1991, medtager to udtaler af adjektivet udmærket med henholdsvis tre og fire stavelser. En væsentlig grund til at en udtale med ude- opstår, er at udmærket, i modsætning til de andre sammensætninger med ud- som førsteled, således udmærkelse og udmærke (sig), ofte udtales med to hovedtryk, nemlig på ud- og på -mær-. Dermed brydes det normale trykmønster, og for at undgå sammenstødet af to hovedtryk indsætter man en svagtrykstavelse. Det medfører så en forkert stavemåde: udemærket. Det er i øvrigt en stavemåde som er kendt langt tilbage i tiden, i hvert fald fra midten af forrige århundrede.

Kriterierne for at medtage en ny form i Retskrivningsordbogen er bl.a. at den bruges af i øvrigt gode og sikre skriftsprogsbrugere. Vi har i Berlingske Avisdata, som indeholder artikler fra Berlingske Tidende og Weekendavisen fra årene 1995-97, fundet lidt over 40 eksempler på udemærket mod cirka 4000 eksempler på udmærket, og i et andet stort tekstkorpus er der 23 tilfælde af udemærket mod næsten 2400 tilfælde af udmærket. Så alt i alt må vi konkludere at selvom udemærket findes i velplejet sprog hos rutinerede sprogbrugere, fx journalister og forfattere, så er udmærket stadig langt den almindeligste form.

Et problem ved at indføre en ny form er også at hvis udmærket får den alternative stavemåde udemærket, så skulle substantivet (navneordet) udmærkelse vel også have alternativet udemærkelse, og verbet (udsagnsordet) udmærke (sig) skulle have alternativet udemærke (sig) - men de former findes vist hverken i tale eller på skrift. Så der er ingen grund til at frygte at udmærket i den næste udgave af Retskrivningsordbogen vil blive erstattet af udemærket.

  1. Svaret er givet af en nuværende eller tidligere ansat ved Dansk Sprognævn i forbindelse med nævnets svartjeneste. Ældre svar er opdateret så de overholder den gældende retskrivning. Redigeret til sproget.dk 28.04.2015.