Du er her: Forside Råd og regler Artikler mv. Svar fra Sprognævnet afgør
 

 

afgør

Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?

SpørgsmålstegnSpørgsmål:

Skal man skrive det afgører du selv eller det afgør du selv?

UdråbstegnSvar:

Man skal skrive det afgør du selv.

Uddybning:

Verbet (udsagnsordet) afgøre bøjes på samme måde som gøre. At gøre hedder i præsens (nutid) gør, fx

  1. Jeg gør det gerne for dig
  2. Av, det gør ondt
  3. Det gør ikke noget.
Alle ord der ender på gøre, har tilsvarende formen gør i præsens:
  1. rengør
  2. udgør
  3. godtgør
  4. offentliggør
  5. klargør
  6. redegør
  7. latterliggør
  8. muliggør
osv. Og det hedder altså også afgør.

  1. Fra Dansk Sprognævns svarbase
  2. Jørgen Nørby Jensen, 08.05.2006
  3. Redigeret til sproget.dk 16.08.2007 af Ida Elisabeth Mørch